Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Kjær: De sidste bøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nils Kjær.
for Corneille. Vi er ikke besatte af statens ide, saa vi
skulde sætte særlig pris paa, at en stor monoman traakker
liv og lykke ned for fode, fordi om han samtidig knuser
sin egen lykke. Vi ved, at han ialfald har noget igjen,
der alt er knust for de andre : sit heroiske overmod, sin
grænsesløse selvanmasselse. Men ser vi bort fra stoffets
übekvemhed til moderne tragedie, indeholder Bojers stykke
partier af skjønhed og dramatisk kraft. Foruden dette skue
spil har forfatteren udgivet en samling nye eventyr, «Hvide
fugle», men det förekommer mig fremdeles, at digtarten ikke
ligger for hans talent. Hans naivetet virker kunstlet, og
hans bedre følelser sklir undertiden over i sentimentalitet . . .
Trygg ve Andersen har i høst udgivet en samling
mindre fortællinger under titelen «Gamle folk». Det er
historier fra forskjellige strøg af livet, og de har alle den
gode kunsts særkjende: de overbeviser. Tryggve Andersen
fortæller uanfægtet af alle bihensyn, han vil hverken blænde
eller moralisere, han holder sin personlighed udenfor, men
hengiver sig med rigt gemyt til sin beretning, og han tinder
uden store vanskeligheder de malende træk, der stiller en
person i ret belysning i sit milieu, som han staar og gaar
og er. Kort sagt, hans bog er en ypperlig bog.
Af dé ældre digtere er der iaar intet udkommet, som har
krav paa særlig opmerksomhed. Björnsons drama vil blive
gjenstand for særlig omtale i «Samtiden», og om en bog
som Arne Garborgs «Knudaheibrev» er der ikke stort at
sige. Det er en samling privatbreve, hvori forfatteren giver
saavidt omhyggelige og vidtløftige bidrag til sin biografi og
sin slegts historie, at senere granskere af hans liv og per
sonlighed vil spares megen umage. End ikke en stamtavle
savnes. Det bedste i bogen er nogle smaa naturskildringer
fra Jæderen, det værste ved den er en i norsk litteratur
uovertruffen grættenhed, der, som man kunde vente, hoved
sagelig gaar ud over den flerhed af landets befolkning, som
ikke kan bekvemme sig til det store gloseskifte.
En betydelig, men ikke letlæst bog er Hans E. Kinck»
«Emigranter». Den er skrevet i Kincks privatsprog, og dens
emne er ikke givet med titelen, for den emigration af unge
mennesker, der foregaar mod slutten af bogen, kommer egent
lig som en overraskelse. Der gjøres store anstrengelser for at
forbedre livsforholdene i den fjordbygd, hvortil handlingen er
646
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
