Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Kjær: De sidste bøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De sidste bø^er.
henlagt. Der holdes kulturforedrag, og der anlægges jern
baner og turisthoteller, og en emsig kvinde understøttet af
en forelsket kapitalist arbeider paa at hæve befolkningen pr.
færøisk folkedans og landsmaal til kulturelle høider, hvorfra
det skulde synes hartad umuligt at kunne udvandre.
Som de fleste af Kincks større bøger er ogsaa denne
sprængt af sin rigdom. Den flommer over af stof, og de
enkelte mennesker er taget paa kornet fra saa mange kanter,
at de nærsagt er gjennemhullede af digterens øiekast.
At komme fra denne urolige bog til en roman som
Thomas P. Krags «Gunvor Kjeld», prestens datt er, er
som uden overgang at flyttes fra et høiland med hidsige
fossestryk ned paa sletten, hvor en flod dovent følger sine
bugtninger mod havet.
Det er en bredt og stort anlagt bog og efter min mening
Thomas Krags allerypperste, ikke fordi de mennesker, hvis
liv han skildrer, er sjeldne eller merkelige, men fordi den
grundtone klinger gjennem skildringen, der er som sus i
skog og døn af hav den evig ensformige, dybe og tunge,,
som er livets egen. Det jevne menneskeliv er her oprullet
med en majestætisk ro, der ikke bekymrer sig om detaljerne
for deres egen skyld, men for den store episke helheds. Med
denne store og skjønne bog har Thomas Krag mere end
vundet igjen, hvad han med et par løse og ligegyldige bøger
havde spildt.
Til slutning et par ord om «Kjærlighedens tragedie», det
nye skuespil af Gunnar Heiberg. Ogsaa dette verk beteg
ner en af de lykkelige udfoldelser i sin forfatters produktion.
Det eier en lyrisk skjønhed, der kan maale sig med «Bal
konen»s, men det er af en utvungnere plastik, det udfolder
sig friere, det er mindre marmor, mere liv. Det er kjærlig
hedens tragedie, at den dør i den elskede, saa den elskende
blir ene. Det er kjærlighedens tragedie, at den bestandig
forsmaaes, fordi den aldrig kan deles. Denne paradoks red
der sig levende ud af dette stolte skuespil, hvor det er kvin
den, som gaar under, fordi det er hende, som elsker og elsker
uden tanke paa andet end elskov, medens manden vænner
sig til at være elsket, indtil hans kjærlighed er blevet et
olødt og ømt minde om hans kjærlighed. Det er kun tre
personer, hvis samtale fylder disse fire akter og fylder dem
med straalende og tungsindige ord. Med mesterskab er
647
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
