Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson: Politisk brev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson.
hvis denne brister, og da ta alting med, nemlig baade de
utenrigske saker og kongen, jeg er sikker paa, at det norske
vælgerfolk da vilde svare med et næsten enstemmigt: nej.
Du mener kanske, at jeg ikke kan vite det, jeg som for
tiden bor utenfor. Jeg svarer, at jeg har maalestokken i
mig seiv.
Det var den tid, vi hadde gjort det; det var, da forhand
lingerne om kommunikéet holdt paa at briste. Men nu er
den tid passeret. I Grisebo-saken fik vi glimt af svensk
stemning. Saa kom under udarbejdelsen af den fælles kon
sulatlov et pludseligt omslag. Nu bringer uvenlige som ven
lige svenske blad udtalelser, som godtgjør tilfulde, at endnu
gaar begreberne om, hvad ligestilling er, hvad norsk ret er,
for langt fra hverandre. Efter snart hundre aars forløb!
Saa maa vi vel ha erfaring for, at ny forhandling, som saa
ofte før, bare vil føre til ny skuffelse. Vil føre til en ny Bo
strøm, som snart raser, snart graater over, hvad han seiv
har vedtaget. Dette er jo föreningens historie fra første
færd af!
Hvis forhandlingerne gaar istykker, er her bare ét at gjøre
for at bevare det gode forhold mellem to folk, som i farens
stund vil og skal staa sammen: i venskabelighed at opløse
unionen. Lad den blive et forsvarsforbund! Hvis konsulat
saken gaar istykker, forhandler neppe det norske folk mere
med det svenske, før det blir derom.
1 almindelighed vil vel det norske folk finde, at det
for at bruge det mildeste ord var unødigt af svenskerne
nu at bringe det derhen. Men naturligvis grunder dette
dypere end i en tilfældig regjeringsledelse og i et tilfældigt
omslag i folkemeningen, denne have hvad grund som helst.
Saa det er bare inderligt at ønske, at vi ikkc længer hæftes
væk med det, som viser sig at være umuligt, men i sindig
hed og god forstaaelse flytter vore maal længer frem. Vi
minker ikke, vi vokser paa det.
Jeg maa nævne et argument, som over alle andre atter
i disse dage har overtydet mig om, at videre forhandling bare
er tidsspilde, bare leder til skuffelse. Naar en svenske taler
med os om muligheden af to utenrigsministre (som faktisk
intet andet vil sige end to handelsministre), saa kommer han
altid med følgende betragtning: «Sæt, at de to folks inter
esser kommer til at staa mot hverandre og selvfølgelig ogsaa
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
