Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hallvard B. Sæter: Unionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Unionen.
enskomst istand med Sverige inden den nuværende unions
ramme, saa anmoder stortinget regjeringen om at indlede
underhandlinger med Sverige om ændring af forholdet til
et forsvarsforbund, militært og økonomisk, ligesom kongen
an modes om at udpege, hvilken af sine sønner han ønsker
skal eftertræde ham i Norge. Og stortinget enstemmig ved
tog denne henvendelse. Det hele maatte kunne gaa hensyns
fuldt og i al venskabelighed. Der gives intet forhold i verden,
som ikke er underkastet forandring.
Efterhvert som krigenes antal aftager, vil landene grup
pere sig mere af hensyn til økonomiske end politiske for
hold. Der peges altid i Sverige paa sammenslutning som
tidens tegn, men sammenslutningens bærende ide over
sees. Den er økonomisk, ikke politisk. Chamberlains poli
tik gaar ikke ud paa at tvinge kolonierne politisk ind
under moderlandet. Tvertom. Men han vil økonomisk
danne et konglomerat. Det er hans keiserrige. Øko
nomisk vil Norden forhaabentlig engang kunne danne en
enhed, her kan vi udfylde og supplere hverandre. Nogen
politisk enhed blir der aldrig. Vi har ikke fællesskab i to
af de faktorer, som præger folkene milieuet og förtiden.
Om vi blev undertvunget af fremmed magt, slaaet sammen
til én provins, blev fælles i ulykken, hvad der binder sterkere
end fælles lykke, en nordmand blev en nordmand, en
svenske en svenske.
Mest forstaaende mod hverandre, men inderst tjernest
fra hverandre, vil altid lederne staa, hvis de er egte. Thi
de eier i potenseret grad sit folks kultur og karakter baade
i godt og ondt. Saalænge et folk har ledere, vil det ikke
kunne viskes ud. Men ledere vil vi altid have, de levende
eller historiens.
I’tre henseender er vi sterkere sammen med et andet
folk end alene, kulturelt, økonomisk og militært. Kulturelt
har vort forhold til Danmark vist, at ingen rigsakt behøves.
Økonomisk og militært har unionen ingen gyldne frugter
baaret, tvertom. Nitti aar efter unionens indgaaelse har vi
endnu ingen fælles plan for forsvaret af halvøen. Havde vi
ingen union havt, var kanske en slig plan udarbeidet. Øko
nomisk kan vi slaa dørene op imellem os uden nogen union.
Med unionen staar og falder mistænksomheden os imellem.
Med den forsvinder aarsagen til de daglige rivningen. Og vi
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
