Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Pangermanisme — egte og uegte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
fra 1884 til 1903 har kostet moderlandet den nette sum af
300 mill. mark eller ca. 60 000 mark pr. individ, kan man
undre sig over, at handelen med disse kolonier i 1902 ikke
beløb sig til mere end ca. 7 mill. mark i indførsel (øl og
henkogte næringsmidler) og udførsel ca. 15 mill. mark. Og
kan man undre sig over, at de indfødte i Sydvest-Afrika, af
hvilke der kun er 5 pr. kvadratkilometer, eggede af tyskernes
overmodige militarisme og brutalt uredelige handlende til
slut har gjort oprør. Udfaldet heraf kan jo ikke være
tvilsomt; men naar oprøret er knust, vil de tyske skatte
borgere have havt den tvilsomme fornøielse at have ofret
mindst andre 300 mill. mark uden at være naaet et hane
fjed nærmere til realisationen af ønsket om en blomstrende
koloni.
Men forøvrigt knytter der sig til alle kolonisations
bestræbelser den sælsomme ironi, at jo bedre de lykkes, jo
mere kolonien trives, jo mindre yder den moderlandet, til
hvilket den tvert imod blir en farlig rival. Saaledes har
de engelske jutefabrikanter maattet indstille sin virksomhed,
fordi de ikke kunde konkurrere med Indien, hvor raa
materialet findes. Og alle de engelske kolonier arbeider
hver det bedste de kan paa at konkurrere moderlandet ud af
markedet.
Naar vi nu efter dette rundskue atter vender vort blik
mod nord, da er det ganske overordentlig usandsynligt, at
Rusland, England og Frankrige vilde taale, at Norge og
Sverige optoges som part af det tyske forbund, og en bestemt
indsigelse fra disse tre stormagters side vilde vel være til
strækkeligt til at hindre virkeliggjørelsen af en saadan plan.
Det er derfor langt sandsynligere, at Rusland ogTyskland enedes
om en deling af de tre nordiske lande, saaledes at Rusland
fik Norge og Sverige og maaske Sjælland og Tyskland resten
af Danmark. Og dette kunde gaa saa rent fredeligt af; Eng
land og Frankrige alene vilde neppe indlade sig paa krig
mod de to store østmagter, og de tre smaa lande vilde være
ude af stand til at forsvare sin uafhængighed.
Det er mod denne fare, der maa findes midler; thi en
tilslutning til Tyskland fra Norges og Sveriges side vilde
sikkert ikke alene støde paa uovervindelig modstand fra de
26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
