Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Pangermanisme — egte og uegte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pangermanisme egte og uegte.
interesserede stormagters side, men vilde, hvis den blev
realiseret, blive i høi grad fordærvelig saavel for det kul
turelle og økonomiske som seiv for det nationale liv i de
skandinaviske lande.
Thi en saadan sammenslutning kunde ikke finde sted,
uden at de skandinaviske riger maatte staa last og brast
med Tyskland, med det eneste land i Europa, hvis tilværelse
til enhver tid er afhængig af dets militære overlegenhed, og
hvis fremtid økonomisk og politisk er baseret paa nye
erobringer. Derfor bygger Tyskland med feberagtig hast
løs paa den flaade, der skal fratage England overherre
dømmet paa havet, derfor maa landets unge sønner i tre
lange aar lade sig oplære i krigskunstens hemmeligheder,
og derfor er skatterne saa svimlende høie, at seiv nu
efter over 30 aars fred det flittige og dygtige tyske folk er
ifærd med at segne under byrden, medens nedgangen er
kjendelig paa saa at sige alle omraader. ’Selve rigets marv,
den tyske hær, er angrebet heraf; derom vidner tilstrække
lig de utallige rekrutmishandlinger og de mange bøger om
tilstanden i hæren. Og i den civile embedsstand er den be
rømte tyske ordenssans blevet til aandløs rutine, medens
der seiv i forretningslivet er tegn paa, at tyskerne begynder
at sakke agterud for sine konkurrenter i Amerika og Eng
land. Og i landet seiv tiltager arbeidsløsheden i en for
uroligende grad. Sidste vinter var der 80 000 arbeidsløse i
Berlin; iaar vil tallet rnuligvis blive fordoblet.
Det er utænkeligt, at Norge og Sverige i alvor skulde
tænke paa at knytte sin økonomiske og politiske skjæbne til
dette land, paatage sig svimlende militærudgifter og deltage
i alle dets fremtidige krige, i hvilke historien om kjæmpen,
der fik fordelen, og dvergen, der fik huggene, var sikker
paa at gjentage sig. Og seiv om en stor del tysk kapital
blev anbragt i skandinaviske foretagender, hvad vil dette da
i virkeligheden sige andet, end at nordmænd og svensker
maa slide saa meget des mere for at frembringe udbytte til
tyskerne. Men ganske afseet herfrå vilde de store militær
udgifter, de skandinaviske lande maatte paatage sig, langt
opveie de mulige fordele ved indvandring af tysk kapital, og
militærudgifterne vilde tynge saa meget des haardere paa
produktionen, fordi landene er saa svagt befolkede. Og tysk
27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
