Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Pangermanisme — egte og uegte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
som storfabrikanten, saa den menneskestrøm, som damp
maskinen til vort fordærv har ledet bort fra jorden, den vil
elektriciteten atter lede tilbage. Og landene vil atter i
væsentlig grad seiv producere sine raastoffe og nærings
midler og seiv forbruge sine industriprodukter. Og staternes
landhunger vil mindskes, og de smaa lande have større
haab om at faa leve i fred.
Men skjønt elektricitet og andelssysternet saaledes i en
ret høi grad vil gjenskabe ligevegt i samfundsøkonomien og
gjengive staterne en del af deres tidligere økonomiske uaf
hængighed af udlandet, vil disse to faktorer dog kun kunne
gjøre en del af arbeidet. Thi de derved skabte gunstige be
tingelser for en rig produktion under smaabondens tag
vil skabe en betydelig efterspørgsel efter jord til smaa
brug, saaledes som vi allerede finder det i Danmark, hvor
husmandsjord er 50 pct. dyrere end gaardmandsjord. og del
vis i Sverige. Følgen heraf er klarlig nok, at smaabrugeren
maa skaffe mere kapital ti 1veie for at faa adgang til jorden,,
og denne kapital faar han lettest gjennem kreditforeninger,
hvis obligationer er en søgt vare blandt udlandets stor
kapitalister. Paa denne maade vil for de smaa lande skabes
en økonomisk afhængighed af udlandet, der er langt far
ligere end den allerede eksisterende, fordi enhver kredit
foreningsobligation paa udenlandske hænder i virkeligheden
betyder en til beløbet svarende del af fædrelandets jord solgt
til udlandet. Den heri liggende fare kan kun afværges ved
en beskatning af grundværdierne; thi en saadan beskat
ning vil ved til statens brug at tage den af jordtrangen
skabte værdi hindre alt laan paa saadanne værdier og
følgelig ogsaa disse værdiers salg til udlandet. Faren for,
at nogen stormagt saaledes skulde benytte sig af sine bor
geres kreditforeningsobligationer til at gjøre eksekution i
fædrelandet, vil da være udelukket.
Men grundværdibeskatningen vilde udrette langt mere
end dette. De store grundeiere, der nu lader sine jorder
henligge helt eller halvt uproduktive, vilde blive tvungne til
at sælge, naar de maatte betale den samme skat af jorden,
hvad enten de havde udbytte af den eller ikke. Der vilde
da være jord nok for alle, og alle de mange, der nu aarlig
af mangel paa beskjæftigelse drives bort fra sit fædrelandr
30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
