Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Meyer: Kjøbenhavnerbreve - En forfremmelse. Kommunal økonomi - Dansk politik. Finanslovdebat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk politik. Finanslovdebat.
Kjøbcnhavncrbrevc.
nal økonomi i Kjøbenhavn énd i Kristiania. Kjøbcnhavn er
en gammel by og en jevnt velstaaende by. Men forskjellen
i de. to folks karakter og modenhed spiller ogsaa sin rolle.
Danskerne er udpræget jevne og nøgterne i al. sin haand
tering. At lade en. bys administration paa enkelte omraader
fexndobles i nogle faa aar. At kjøbe ved toppunktet .af eö>
svindeltid grunde og fosse for det meste en dog ga nske
unødige og unyttige for kommunen og for 3—4—5 gange
deres normale, værdi. Eller endog efteråt nedgangen alle
rede har meldt sit knald at kjøbe vand til byen for 4 milli
oner kr,, medens 1 million kr. vil være mere end tilstræk
kélig for al overskuelig fremtid. Det hører altsammen til
en kommunal økonomi, der vistnok er et særkjende for Peer
Gynts fantasirige landsmænd.
Forøvrigt er der ogsaa her i Danmark en.række mindre,
byer, hvor det kommunale budget er ganske spændt. , I et
par er skatten paa indtægt oppe i 10%, hvortil kommer en
eiendomsskat svarende til 4—5 °/° of indtægten. Og i adskil
lige af dem er indtægtsskatten oppe i 8%. Men 13—14—15
—16%, som snart er, den gjængse kommunale skatteprocent
i norske byer, er der dog endnu et godt stykke igjen til.
Dansk politik er ikke netop faengslende for den frem
mede. Det er nu engang smaa ländes politik kun sjeldem
Norge staar vistnok ogsaa forsaavidt i en framifraa gild sær:
stilling. Det kommer af, at det i norsk politik i, de sidste
20 aar har været ikke alene ikke dadelværdigt, men tvertimod
høist fædrelandsk fortjenstligt at iverksætte ildspaasættelsp
ved nabogrænsen. Nu er det ganske vist saa, at disse ilde
brande ikke har truet med at brænde mere end os selv og vor
nærmeste nabo. Men det har dog lykkes os paa denne
maade ogsaa at vifte andre og større nationer om næsen
med en sur røg. Og saaledes har vi opnaaet en smigrende
opmerksomhed fra Europas side overfor vore politiske ma
nøvrer.
37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
