Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Meyer: Kjøbenhavnerbreve - Den danske regjering. Kommunal stemmeret. Jury
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Meyer.
jo lykkeligvis Danmark nu udenfor enhver mulighed af krigs
fare. Er der noget land i Europa, der synes at burde kunne
indskrænke arme og flaade til, hvad der maatte være nød
vendigt for at pointere neutralitet, maa det vel være Danmark.
Imidlertid, den nuværende krigsminister angribes, fordi
han skal være saa altfor glad i kanoner og fæstninger. Han
bider imidlertid fra sig som en mand. Og man faar under
hans tale en velgjørende respekt for manden.
Der reiser sig justitsministeren Albertks svære skik
kelse med det blankskaldede hoved. Han har været advokat,
men ser nærmest ud til at eie en stor cirkus, dog uden
længer seiv at kunne ride noget elegant skoleridt, dertil er
hans legeme for tungt og besværligt.
Han er en mand aabenbart tilbøielig til at udfolde myn
dighed i sin stilling. Naar man kommer fra Norge, og man
gjennem en række af aar har vænnet sig til at tro, at auto
ritet paa ministerbænken er ganske mod al naturens orden,
vækkerdennetilbøieligheduvilkaarligens interesse formanden.
lalfald deler denne minister med cirkusdirektørerne deres
libhaberi for at smelde med svøben. Hans korte tilsvar
virker i regelen som en snert med den lange direktørsvøbe.
En frodig livsappetits brede gemytlighed forsoner dog gjerne
med snertene.
Den lov, bvortil hr. Alberti synes særlig at have knyttet
sit navn, er forslaget til den saakaldte pryglelov. Forslaget
vakte ved dets fremkomst i fjor en saa forbitret modstand,
ikke mindst inden hans eget parti, at han til iaar har maattet
vande det adskillig ud. Lidt anledning til at prygle blir der
dog altid tilbage. Og förslagets fremsættelse nu igjen iaar
synes mere at være at føre tilbage til ministerens trang til
at være i overenSstemmelse med sig seiv end egentlig til
nogen social reformiver eller politisk klogskab.
Imidlertid er hr. Alberti en mand af stor indflydelse.
Gjennem en større hypotek-kreditforening og en vældig smør
forretning har han de bedste förbindelser med danske bønder.
Og i «Danebrog» bar han sit eget dagblad. . Han ansees og
saa for at være en praktisk dygtig mand, der kan udfolde
en stor arbeidsomhed.
Mellem hans lovforslag iaar er ogsaa det gamle til op
fyldelsé af dansk grundlovs løfte om juryordning.
Al Danmarks kriminelle retspleie maa være forældet,
42
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
