Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Artur Hazelius og hans muséinstitution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harry Felt.
og hele selvopfofring fik han samlet midler, som intet museum
tidligere har havt, til indkjøb.
Sveriges største tigger blev han kaldt, og han tog det
til sig som en hæderstitel. Faa har vel [havt større penge
vanskeligheder end han, men man kan ogsaa sige, at hans
finansielle evner stod fuldt paa høide med hans øvrige. Ikke
alene at han fandt udveie under de største vanskeligheder,
men han forstod som faa at udnytte en hver situation og
klart og nøgternt at beregne. Han var meget langt fra en
økonomisk fantast.
Det var til den store indsamlervirksomhed, det først og
fremst gjaldt at skaffe midler. Her fremtraadte noget af
den gammelsvenske erobrernatur i form af videnskabelig,
skandinavisk samlermani. Os interesserer den samlervirk
somhed, der vedrører Norge, mest. Vort land laa ogsaa
omtrent vergeløst. Ingen interesserede sig for en folkekunst,
og dog har intet land i Norden netop paa folkekunstens om
raade et saa rigt og mangeartet materiale. Middelalder og
nyere tid, gotik og renaissance boltrer sig i broget förening
med barok og roeoco. Vor folkekunst i det 17de og 18de
og tildels 19de aarhundrede er en forunderlig verden for sig,
et dekorativt eventyr af største interesse. Det var som hver
bygd i landet dyrkede kunst og havde trang til at have et ord
med i laget. Først forsigtig byggende paa renaissancemotiver,
saa dristigere og dristigere, indtil vi virkelig faar en folke
kunstens renaissance. Et motiv dukker op, nemlig den
gamle akantusranke.
Som den frodigste kratskog gror rauken frem i vor
folkekunst og formelig trykker væk alle de ældre dekorative
motiver. Seiv et saa radikalt fdrmet dekorativt program
som rococoens formaar ikke med alle sine stacato-snirkler
at overvinde den gamle rytmiske og harmoniske ranke.
Denne rankens renaissance i vor folkekunst kan sidestilles
med vore to tidligere dekorative storhedstider: den der taler
ud af vore stavkirkers portaler, og den der ristede sig ind
paa stavn og ræling ved det nyfundne vikingeskib. Natur-
Jigvis er stilen og tonen forskjellig, som sagaerne er forskjel
lige frå Edda, og disse igjen er forskjellige fra stev og eventyr.
Disse mangletrær, bogtrær, smørtiner virker jo temmelig
smaatskaaret i forhold til de tidligere perioders høvdinge
stiler; men rigdommen, det sprudlende liv, denne enestaa-
50
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
