Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Artur Hazelius og hans muséinstitution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harry Fett.
drøm var, at museerne skulde virke forædlende og opdragende
paa masserne. Museerne skulde ikke være disse fjerne viden
skabelige institutioner, de skulde være folkelige. Hazelius
blev som museumsmand en demokrat, en popularisator. Han
benyttede sig af vokskabinetternes teknik og klædte ud voks
figurer o. s. v. Som general Booth, der for at naa det gode
brugte de forskjelligste midler, saa gjaldt ogsaa dette for
Hazelius. Artur Hazelius fik ikke se Nordiska museets store
bygning færdig, og indstalleringen foretages nu af andre hæn
der. Hans museumsdrøms virkeliggjørelse heder Skansen,
det sidste udslag af den graanende mands jernvilje.
Skansen er et saakaJdt friluftsmuseum. Friluftsmuseer
er en ny form for museer, og det er en nordisk form. I ud
landet begynder denne nu at tiltrække sig sterk opmerksom
hed, og det ser ud til, at man snart vil faa lignende institu
tioner i udlandet. I Sverige har der staaet en strid om «op
findelsen» af friluftsmuseet, hvorvidt det skulde være Hazelius
eller det lille vakre lundensiske museums grundlægger J.
von Korlin. Som Dansk folkemuseums direktør Bernhard
Olsen allerede har udtalt, er en saadan strid unødig. Den
slags ting opfindes ikke, det ligger i tiden, og hvis noget
land skal være først, saa blir det Norge. Her har man alle
rede længe flyttet værdifulde hygninger, og ti aar før Skansen
grundlægges, aabnedes kongens samlinger paa Bygdø, og
endnu tidligere forelaa plan til et bygningsmuseum fra vor
fortidsforenings direktion. Kong Oscar skulde saaledes være
den egentlige grundlægger af friluftsmuseer, og ideerne ud
gaaede herfra. De gamle buse paa landsbygden er heller
ikke studeret saa indgaaende i noget land som i Norge.
Imidlertid er Skansen noget for sig, præget af hele Iflazelius’
museumssyn. Det er en videre udvikling af bygningsmuse
erne. Her skulde Sverige samles. Bygninger, dyr, vegetation,
natur, folkeliv. Det var en stor tanke, der blev stort udført.
En række af huse og gaarde fra alle Sveriges kanter reiste
sig deroppe. En hel dyrehave findes ogsaa. Og saa festerne,
musiken, folkedansene og hele den nationale festgarderobe.
Snart ser man vikinger, snart gamle barder, snart Carl XIFs
soldater, snart lapper og dalekarle, borgere og bønder fra
gamle dage o. s. v., o. s. v. G. af Geijerstam sagde et sted
om Skansen, «at det var et stort folkeligt digt, omsat i rari
teter». Og Hazelius citerer dette i et brev og tilføier: Det
54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
