Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Fjeldgaard: Litteraturoversigt. Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paul Fjeldgaard.
interesse for ham. Han malede ham som «Angsten», siden
efter som «Seiren» og som «Alkibiades». Han malede hans
skjønne legeme i en række verker, hvis ry naaede over ver
den. Og Mikaél blev uundværlig for hans kunst, og for hans
liv. Saa levede Mikaél i hans hus, indtil han mødte en
stor kjærlighed. Kjærligheden, der er som ilden. Enten
hærder den menneskene til staal eller den efterlader dem
som de slakker, de er. Mikaél lærte af kjærligheden ot lyve,
bedrage og stjæle. Han stjal fra Claude Zoret for at skaffe
penge, for kjærlighed koster penge. Han solgte mesterens
gaver. Han gav ham og hans verk til pris for sin kjærlig
heds skyld. Da Claude endelig forstod, sank han sammen.
Længe laa han sløv, og mørke truede hans forstand. Men
endnli engang reiste han sig. Han opbød al sin uhyre kraft.
Og han naaede det uopnaaelige i de tre mesterverker «Sand
heden», der er driften, «Smerten» og «Forbandelsen». Han
udstillede dem i sit atelier og endnu en dag laa Paris
for mesterens fødder; verdensstaden gjenlød af hans navn.
Kun Mikaél var der ikke. Mikaél var der ikke.
Da brast Claude Zorets hjerte. Et helt døgn kjæmpede
han med døden, ventende paa Mikaél, som ikke kom. Bud
gik efter bud; og Mikael kom ikke. Døende saa Claude
Zoret, [som i en vision, Mikaél i prinsesse Zamikoffs dei
lige arme. Og mesteren aabnede for sidste gang sine
læber: «Nu kan jeg dø roligt, for jeg har seet en stor
kjærlighed.»
Der er hændt Herman Bang, hvad der engang hændte
Claude Zoret. Mesleren vilde male Cæsar. Cæsar, som
saares af en ung germaner. Men under indflydelse af Mi
kaels unge hensynsløshed skabte han billedet om i sin tanke.
Germaneren blev midtpunktet. Han hug til af sit blods vilde
jagen, af sin muskelkrafts udladningstrang om det var
Cæsar, han ram mede, var tilfældigt. Det var Claude Zorets
tanke. Men hr. Léblanc, kunsthandleren, og i ham publi
kum, siap ikke Cæsar; for dem var og blev billedet Cæsar.
Og publikum havde for én gangs skyld ret. Thi geniet
Cæsar var opgaven for geniet Claude Zoret. Han alene kunde
male ham, fordi geniet kun fuldt kan fattes af et geni.
Saaledes er geniet Claude Zoret, paa trods af digteren, blevet
hovedskikkelsen i Herman Bangs verk. Hans vældige kraft,
58
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
