Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Fjeldgaard: Litteraturoversigt. Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paul Fjeldgaard.
hinanden og tilsammen aabner udsigter over de uhyre vid
der, som Joh. V. Jensens tanke omspænder tre verdens
deles, tre aartusinders kultur. Den ene er «Nye Himmer
lands hi s tor i er», fortællinger fra hans fødeegn. Den anden
«Skovene», bagindiske fantasier.
Himmerlandsfolkene kjender han ud og ind fra sin barn
dom af. Det er folk, der ligger hans hjerte nær. Stive
ukuelige jyske bønder, der aldrig har havt brug hverken for
Thor eller Kristus, saa lidt som for den danske kongerække.
Men naturligvis er de ikke mere end mennesker; og da
engang det overordentlige kommer til dem i skikkelse af
det engelske kjæmpemenageri Wombwell, saa bliver der jo
vendt op og ned paa mangen ukrænkelig storhed. Her er
da det herligste felt for iagttagelser, og Joh. V. Jensen gjør
den rigeste høst. Der er Bitte-Niels, det lille allemandsbarn
hans ene støvle var en smule mere but i taaen end den
anden naturligvis troede han, at hele herredet og mena
geriet «stævnede til bare for at opdage det». Og Rytter-Morten,
den kummerlige husmand, hvem det imponerende syn fyl
der med vanvittig storhed; «idag revnede mandslingen
under det splittergale forsøg paa at bemægtige sig situatio
nen som tilhørende ham alene». Der er storbønderne, hvem
Wombwell kaster sig over «med hele et fremmed sprogs
forraad af edder og svovl», og slynger dem til kjæmpevognen,.
der stikker fast i grønsværet; «og inden nogen ved, hvordan.
det gaar til, ligger Himmerlands aristokrati af bønder ved
hjulene af den sukne vogn og kratter i egerne paa livet løs»..
Og den kostelige scene, da ingen vil gaa først ind i menagerietl.
«Der førte en trappe op til indgangen, hvem skulde gjøre
sig synlig der?» De fleste af disse fortællinger har ingen
videre interesse ud over den, der skyldes Joh. V. Jensens
glimrende iagttagelser og eiendommelige haarde lune. Men
der findes dog i samlingen egle perler som «Jomfruen»,
«Ane og koen» og «Kirsten s sidste reise», I denne
sidste klinger den simple, dybe orgeltone, der er den store
poesi. «Nu hvilede hun ogsaa her, Kirsten Smed, deu
barmhjertige og sterke, nu var hun firet ned til sine døde.
Nu var hun bleven baaret hen, hun som altid bar, den hjæl
perige, som havde kjendt livet og staaet lige trøstig ved fød
selsleiet og de døendes seng. Nu laa hun, den staaende„
62
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
