Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Unionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNIONEN.
H vad der er vedtaget i grundloven 1814 og i rigsakten 1815
er alene en personalunion om fælles kongehus og for
svarsalliance. Intet mere.
Ved siden heraf er der opstaaet et eiendommeligt fælles
skab i udenrigsstyre, diplomati og konsulatvæsen, idet den
norske konge mod betaling benytter de svenske organer ogsaa
for norske sager. Det er altsaa væsentlig svenske institutio
ner, idet chefen er medlem af den svenske Regjering. Men
dette fællesskab beror alene paa tolerance. Ligesaavist
som Sverige ikke er forpligtet til vedvarende at lade sin uden
rigske organisation fungere ogsaa for Norge, ligesaavist har
Norge statsretslig adgang til med passende varsel at ind
drage si-n bevilgning til den, hvorved dens norske tjeneste
bortfalder.
Det er dette tolererede fællesskab, som giver unionen et
falskt udseende af en realunion, og som lader de to riger
fremtræde for udlandet som helstat eller fællesrige. Det er
dette fællesskab udenfor unionen Og rigsakten, som Norge
arbeider paa at afvikle. Naar svenskerne modsætter sig
dette, da har de ikke ret dertil, fordi dette taalte fællesskab
ligesaalidt som salig mellemrigsloven hører med til den forfat
ningsmæssige union. Ved at paaberaabe sig unionen
for bevarelse af fællesskabet i udenrigsvæsenet misbruger
de den.
Ligesom da de i 1860 misbrugte unionen til at stanse
en norsk stort ingsbeslutning om forandring i Norges grund
lov, nemlig slatholderpostens ophævelse. Den norske konge
Carl IV havde lovet sit ministerium og stortingets præsiden-
5 Samtiden. 1905.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
