Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Unionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dette er faren ved unionen.
•T. Løvland.
ter at sanktionere beslutningen. Men saa nedlagde Sveriges
rigsdag og regjering forbud. Da regjeringen forelagde sagen
for kongen, forsvandt Norges konge Carl IV, og Sveriges
konge Carl XV sad i norsk statsraad, og efter rigsdagens
beslutning og den svenske regjerings raad negtede han sank
tion paa den norske beslutning.
Saaledes benytter svenskerne personalunionen til at
bevæge den fælles kongelige person til i norske sager at
handle efter svenske raad.
Nordmændene har aldrig ønsket eller begjæret nogen
union. Da den blev tilbudt under stormagternes mægling
paa betingelse af, at begge rigers forfatningsmæssige suve
rænitet blev überørt, blev den akcepteret først af Norges
konge Christian Fredrik og hans raad ved overenskomsten i
Moss 14de august og dernæst ’af stortinget ved kongevalget
4de november 1814.
Nordmændene har loyalt respekteret den vedtagne stats
retslige personalunion og taalt en mængde misbrug, som fra
svensk side er smuglet ind under unionens navn. Den
groveste misbrug var 1860. Men den blev gjentaget 1892 og
93, da der handledes «uden norsk mands raad». Nu bruges
igjen unionen af den svenske regjering til at krænke Norges
ret og til at fornegte vor selvstændighed. I det hele vij. man
finde, at unionens historie er en sammenhængende kjede
af misbrug og krænkelser mod Norge. Der lader sig
ikke paavise en eneste fordel, unionen har bragt
Norge eller Sverige, men en mængde misbrug, rivninger og
forstyrrelser. Istedetfor fred og tryghed har den givet an
ledning til mistanke, kiv, trudsler og farer.
Med fuld Joyalitet fra alle sider kunde visselig personal
unionen bestaa uden væsentlig skade for de to riger. Det
er misbrugene, som vækker længsler og ønsker om at se
den ophævet. Hvis dette kan ske med alle parters samtykke,
vilde det være en lykke for begge folk, og i Norge vilde det
utvilsomt vække almindelig glæde. Men vi har grundloven
og rigsakten. Og det har den største betydning for et
folk, indad som udad, at det overalt holder sig paa lovens
og rettens grund. Bliver retsforholdet brudt fra anden side,,
staar vi naturligvis frit og kan handle efter omstændig
hederne.
66
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
