Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Gjelsvik: Rigsakten som traktat - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N. Gjelsvik.
teret af Sverige 1 ; og med dette for øie ser det unegtelig lidt
komisk ud, naar der stadig fremsættes forslag til bestem
melsens ophævelse.
Ved siden af § 111, 2 har man i §47 i den norske grund
lov et andet eksempel paa en bestemmelse, der var tænkt
som unionsvilkaar, men som ikke blev akcepteret fra svensk
side. Det er forskriften om, at den umyndige konges far
med bindende virkning kan efterlade sig skriftlig bestem
melse om bestyrelsen af den umyndige konges opdragelse.
Denne bestemmelse kan dog have selvstændig betydning efter
en eventuel opløsning af unionen; er derfor ikke endelig
bortfaldt, kun sus pen der et i sin virksomhed, saalænge
unionen bestaar.
Efter adskillelsen fra Danmark organiserede Norge sig
som et selvstændigt rige, og som saadant førte det forhand
lingerne med Sverige om unionens indgaaelse og om unions
vilkaarene. Det har fra svensk side været benegtet, at Norge
førte disse forhandlinger som et selvstændigt rige. Men for
at godtgjere* dette, har svenskerne været nødt til at opkon
struere sig en egen, national «folkeret», der er adskillig van
skelig at faa tag paa for artdreend de indfødte. Herpaa er det
unødvendigt at indlade sig noget videre ved denne anledning.
Kun et par bemerkninger. Det har længe været paa det rene
i den europæiske (i modsætning til den svenske)
folkeret, at en statsmagt ikke med bindende virkning for
indbyggerne kan overdrage sin myndighed over sit territorium
eller en del af sit territorium til andre stater. Statsmagten
kan kun op gi ve statshøiheden, ikke med bindende virk
ning for territoriets indbyggere overdrage den. Naar et
landomraade «cederes», saa er det ikke det, som foregaar, at
«cedentens» statshøihed gaar over paa «cessionaren». Nei,
ved besiddelsestagelsen eller okkupationen sætter cessionaren
sin egen statshøihed over landomraadet.
Dette viser sig deri, at cessionaren (erhververen) under
sin udøvelse af statshøi heden ikke uden en udtrykkelig
1 Om dette emne skrev jeg i «Dagbladet» for januar 1900 en længere
artikel.
70
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
