Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Gjelsvik: Rigsakten som traktat - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rigsakten som traktat.
övertaget forpligtelse er bundet af statsretslige eller trak
tatmæssige skranker, som paahvilede overdrageren. Derfor
er alt erhverv af landomraade (ogsaa det saakaldte derivative,
o: afledede, erhverv) i virkeligheden originært 1. Dette har
længe for ikke at sige altid været paa det rene i den folke
retslige praksis; derimod er det først i de senere aar, at den
juridiske erkjendelse paa dette punkt er klarnet.
I hen hold til det anførte havde nordmændene, da den
fælles dansk-norske konge havde opgivet sin myndighed, ret
til at organisere landet som et selvstændigt rige. Nogen be
siddelsestagelse eller militær okkupation, der faktisk eller
retslig kunde være til hinder, havde svenskerne som bekjendt
ikke företaget.
Som selvstændigt rige havde Norge i 1814 baade med
hensyn til sit indre som sit ydre styre al den ret, som det
ikke ved aftale med fremmed magt havde opgivet. Naar saa
unionsaftalen, der som nævnt fik sin endelige form ved rigs
akten af 1815 (og ved loven om kongens myndighedsalder af
samme aar), blev gjort, saa var dette en vanlig traktat eller en
mellemfolkelig overenskomst mellem selvstændige riger.
Og baade her i landet og i udlandet er man i virkelig
heden enig om dette 2 ; ja ogsaa svenskerne betragter rigs
akten som en traktat, om end af en noget eiendommelig
natur; dette paa grundlag af deres særlige «folkeret» (jfr.
nedenfor).
Er det saaledes paa det rene, at rigsakten er en folke
retslig traktat, saa er det dermed givet, at den maa fortolkes
efter folkerettens grundsætninger for udlægning af traktater.
Og hovedmangelen ved de almindelige fremstillinger af den
unionelle ret er netop den, at man ikke altid holder sig dette
skarpt for øie, og saaledes ikke drager eller udvikler de kon
sekvenser, som efter folkeretten med nødvendighed følger af
rigsaktens egenskab af traktat. Dette skal vi se lidt nærmere
paa og omtale en del af de vigtigste konsekvenser.
1. Stater, som kun er forpligtede ligeoverfor hinan
den ved traktater, er suveræne, hvilket indhold traktaterne
end har. Om denne sætnings videnskabelige begnmdelse
1 Oprindeligt erhverv. d. v. s. el erhverv, der staar paa egne ben og
saaledes er uafhængigt af mulige indskrænkninger i hjemmelsmandens ret.
8 Jfr. her professor Jellineks udtalelse i en artikel i «V. G.» for 4de
januar 1898.
71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
