Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Gjelsvik: Rigsakten som traktat - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Higsaklen som Iraktal.
i den videnskabelige og den politiske verden, er som bekjendt
den Alinske lære. Denne lære siger, som foran nævnt, at
Norge ikke var noget selvstændigt rige, da det indgik unio
nen med Sverige. Ved freden til Kiel, siger Alin og hans
skole videre, blev Norge afhændet til Sverige og blev dermed
eo ipso en del af Sverige. Ved unionsaftalen fik alligevel
Norge indre selvstyre (ikke sel vstændighed). Naar det
desuagtet staar i rigsakten, at Norge skal være et selvstæn
digt rige, saa er dette efter svenskernes mening kun et
unøiagtigt udtryk. Dermed sigtes bare til den «autonomi»,
som Norge har faaet af svensk naade. Da Norge ikke er et
selvstændigt rige, men folkeretslig seet et «attpaahæng til
eller en integrerende del af Sverige», saa har Norge med
hensyn til udenrigske sager og udenrigske organer ikke støn e
eller anden ret end den, rigsakten eller en anden unionel
bestemmelse positivt maatte have givet det. Saaledes kunde
den svenske regjering, i hvis øine den Alinske lære, siden
den fremkom, har været jevngod med en trossætning, i 1891
komme med en protokoltilførsel, som gik ud paa, al «Norge
ingen ret har til at øve indflydelse paa de diplomatiske
sagers behandling; thi hverken rigsakten eller nogen anden
unionel lov hjemler Norge nogen saadan ret».
Professor Aubert, som seiv var et saa hjertegodt men
neske, udtalte engang i et skrift: «Kiélertraktatens opgivelse
som unionens retslige grundlag» det ønskelige i, at den
i Sverige gjængse paastand om dets mulige ret til i visse
tilfælde at falde tilbage paa kielertraktaten blev opgivet som
en misvisende politisk talemaade, der kun var skikket til at
sætte ondt blod hos alle nordmænd. Dette ønske blev fra
svensk «videnskabeligt» hold mødt med afslag, ja Jigefrem
haan. Svenskerne ved nemlig meget godt, at skal de ikke
bygge paa kielertraktaten som det principale grundlag for
«broderfolkenes vel», saa maa de indrømme Norge samme
friheder og rettigheder, som de, gjør krav paa for sit eget
land. For sit eget land gjør de f. eks. krav paa ret til at
ordne udenrigsstyret efter behag uden medvirkning eller sam
tykke fra Norges side. Jfr. svenskernes omordning af uden
rigsstyret i 1885. Skulde de nu bygge paa rigsakten, saa ved
de meget vel, at de maatte indrømme Norge samme beføielse.
Norge maatte da ogsaa have ret til at ordne sit udenrigsstyre
efter eget godtykke.
73
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
