Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Gjelsvik: Rigsakten som traktat - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rigsakten som traktat.
kongen ophørt at være konge i Norge, medmindre han op
giver sin egenskab af konge i Sverige.
Norge har ingen tronfølgelov uden i förening med Sverige.
Derfor kan der ikke være tale om, at der i saadant tilfælde
skulde tilkomme nogen person nogen ar ve ret til den norske
kongestol. Om nogen skulde tvile paa dette ræsonne
røents rigtighed, saa vil det samme resultat dog følge af
af andre grunde.
De nu fremstillede sætninger er en nødvendig konse
kvens af, at Norge er et selvstændigt rige. Hvor der er
selvstændighed, maa der ogsaa være retslige midler til at
hævde den. Ellers kan selvstændigheden, naar det mest
røiner paa, blive blot og bart en tom frase. «Übi Jus, ibi
remedium.»
Hvad der skal ansees som et brud paa rigsakten, moa
afgjøres efter almindelige folkeretslige synspunkter. Det
vilde føre for langt at udvikle dette nærmere her. Her skal
jeg kun nævne, at rigsakten har sine forudsætninger. Og
brud paa disse forudsætninger er jevngodt med brud paa
selve rigsakten. Rigsakten forudsætter ikke blot et venska
beligt forhold, men et gjensidigt tillidsforhold mellem
rigerne.
Jeg skal her faa lov at citere et par linjer af et brev til
«Berliner Tageblatt» for 14de februar 1898. Der staar mel
lem andet: «Sommeren 1895 havde tiendtlighederne tilspid
set sig i den grad, at man i Sverige alvorlig tænkte paa
(«dachte an») en norsk krigserklæring. Paa begge sider
blev der rustet, og paa høiere befaling koncentrerede de
svenske manøvretropper sig ved den norske grænse, for at
forebygge et eventuelt norsk indfald i Sverige.»
Saaledes pleier ofte et lands diplomatiske fremstilling at
være, naar det seiv har tænkt paa at udstede en krigs
erklæring. Naar man koncentrerer tropper ved grænsen,
saa pleier man at sige, at det sker for at «forebygge indfald»
fra den anden side. Notevekslingen og den offentlige
meningsudveksling mellem Italien og Østerrige før krigen i
1866 er i denne henseende lærerig.
Med det ovenstaaende citat kan man sammenholde et
pseudonymt skrift, «Die skandinavische Unionsfrage», der
udkom i 1895 i Berlin og blev sendt rundt til de forskjellige
Jandes autoriteter. Dette skrift havde til opgave at vise, hvor
79
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
