Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Gjelsvik: Rigsakten som traktat - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N. Gjelsvik.
G Samtiden. 1905.
Rigsakten som traktat.
vasalstatens plads, eller naar den norske kongemagt ikke
udstyrer Norge med de for et selvstændigt rige nødvendige
mellemfolkelige organer, saa er ikke dette Sveriges skyld.
Hermed bryder ikke Sverige rigsakten; det er kun den norske
kongemagt, som efter omstændighederne ikke gjør sin pligt.
Derfor har nordmændene kun med sin kongemagt at gjøre.
Kan de faa den til at gjøre sin pligt eller benytte sin ret,
saa lægger svenskerne ingen hindring i veien.
Jeg skal ikke tage hele dette spørgsmaal op til drøftelse
ved denne anledning. Jeg vil kun sige; Naar det gjælder
retten til at opsige rigsakten af folkeretslige grunde, saa har
denne formelle betragtning ingen vegt; er det blot faktisk
paa det rene, at den norske kongemagts standpunkt i reali
teten bestemmes af svensk opinion eller svenske hensyn,
saa er det tilstrækkeligt. Og det er stortinget, som med
endelig virkning bedømmer, om de nævnte forudsætn inger
er tilstede.
Og naar den tid er inde, at landets ære og værdighed
som selvstændigt rige kræver, at den norske kongemagt
f. eks. benytter sin ret til med stortingets samtykke at op
rette et norsk konsulatvæsen, og den vægrer sig for at gjøre
dette, og det konstitutionelle regjeringsmaskineri af den
grund truer med at gaa istaa, eller der er fare for landets
selvstændighed ved at nøle med at företage de nødvendige
skridt for at holde oppe selvstændigheden i forhold til Sve
rige, saa er det fra et juridisk synspunkt ikke tvilsomt, at
stortinget er berettiget og efter omstændighederne forpligtet
til at sætte kongemagten ud af spillet; thi kongemagten har
da seiv sat sig ud af spillet som styremagt i et selvstændigt
rige. Stortinget har her at bedømme situationen og dens
krav med bindende virkning for folket og de enkelte indi
vider.
Svenskernes styrke i unionen ligger netop deri, at de
(o: den styrende klasse) har den tilsvarende betragtnings
maade for sit lands vedkommende fuldstændigt paa det rene.
Ja, ifcke blot en tilsvarende betragtningsmaade. Nei, de krav,
som svenskerne stiller til kongemagten i retning af at vare
tage Sveriges formentlige ret eller interesse i unionen er
ganske anderledes vidtgaaende.
81
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
