Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Rusland i revolte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 Samtiden. 1905.
Rusland i revolte.
skabe en industri, ødelagde bønderne, og det vil formentlig
ikke være nødvendigt at komme nærmere ind berpaa igjen.
Kun et par kjendsgjerninger, meddelte af den anseede for
fatter Alexander Ular i The Contemporary Review for februar,
skal anføres. Han oplyser, at efter fradrag af sædekorn
avles der i Tyskland 1000 pund fødekorn pr. hoved mod 625
pund i Rusland. Men medens tyskerne ikke har nok med
disse 1000 pund, men indfører yderligere 125 pund pr. hoved,
saa maa russerne udføre af sine stakkels 625 pund et
kvantum af 200 pund pr. hoved for at faa penge til skat
terne, der for bøndernes vedkommende andrager til to femte
dele af bruttoindtægten foruden kommuneskatter. Herefter
kan man ikke undres paa, at i den rigeste del af landet, i
Centralrusland, antallet af heste i løbet af de sidste 20
aar er faldt med 20 pct., antallet af kalve med 40 pct., af
kjør med 50 pct., faar med 71 pct. og svin med 87 pct. Og
medens bønderne sulter ihjel, er byarbeidernes stilling ikke
stort bedre; thi seiv i St. Petersburg, hvor det er saa dyrt
at leve, ansees 75 kopek = kr. 2.16 for en god dagløn.
Det er Witte, som har ansvaret for de arbeidende klas
sers økonomiske ødelæggelse. Men har han handlet ilde,
saa vilde han i det mindste vel, og det er uendelig langt
mere, end man kan sige om hofpartiet og storfyrsterne. Har
Witte feilet og han erkjender nu seiv, at skal Rusland
frelses ud af revolutionens malstrøm, da maa det gjen
oprettes, som han har ødet, da maa bøndernes velfærd gjen
opbygges har Witte feilet, saa har aldrig tanken om egen
fordel end sige om smudsig vinding ledet hans handlinger.
Men vinding er netop, hvad storfyrsterne og bureaukratiet
lever af og aander for. Da La Harpe skrev til Alexander
den Iste: «Hvad bestiller man i Rusland?» lød svaret kort
og fyndigt: «On vole.» Et sligt spørgsraaal er unødven
digt nu omstunder; thi det er en offentlig hemmelighed, at
mindst en femtedel af de 5—6 mill. kr., som krigen koster
pr. dag, bliver hængende mellem fingrene paa bureaukratiet.
Alle plyndrer de, og saa betragter de sit arbeide som endt.
Og ikke nok hermed, ved sin rent ud utrolige under
trykkelse forhindrer de saa at sige alle andre fra at arbeide.
M. Rieloff en af tsarens fortrolige blev en gang ifjor
raadspurgt af tsaren med hensyn til, hvad der kunde gjøres
for at simpliticere den labyrint af ukaser, regjerings- og
97
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
