Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Rusland i revolte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rusland i revolte.
simpleste bud, men ogsaa hvad der langt fra altid er
identisk hermed lands lov og ret. Istedetfor loven
gjælder embedsmandsvilkaarlighed. Politiet kan anholde,
dømme og straffe, alt uden at den mistænkte bliver stillet
for nogen domstol. Og ingen er sikker. Er en mand kjendt
for at være velhavende, kommer politiet en vakker nat og
fængsler ham, husundersøgelse företages og mistænkelige
papirer deri blandt særlig pengeeffekter bortføres.
Skriver en forfatter en artikel i en avis, en artikel, som
seiv censor ikke kan linde noget at udsætte paa, da er en
uvidende pol iti hetjen ts misforstaaede opfattelse af et eneste
ord i den tilstrækkelig ti! at bringe forfatteren til Sibirien,
Saaledes blev digteren Nachaloff sendt til en straffekoloni
for farlige forbrydere i Sibirien, blot fordi han havde dateret
et digt, offentliggjort med censors særlige tilladelse, den Iste
mai, arbeidernes selvtagne helligdag.
Og han er ikke den eneste, der har lidt straffe mere
barbariske, end Vesteuropa idømmer sine tugthusfanger, uden
at have gjort sig skyldig i nogen forbrydelse. Forleden blev
raada me Kareieff, gift med den bekjendte forfatter, draget saa
at sige fra operationsbordet til forhør og fængsel. Og hele
den civiliserede verden gjenlyder af indignation ved den
behandling, der blev Maxim Gorki tildel. Dog disse er
ingen undtagelser; det er kun, fordi disse navnes bærere er
saa vel kjendte, at meddelelsen om forfølgelserne mod dem
breder sig blandt offentligheden. løvrigt er deres skjæbne
ikke forskjellig fra de tusend andres. I 1903 indlededes der
udenretslig arbitrær undersøgelse i 1988 sager mod 5596
politiske «forbrydere», medens 1522 sager mod 6450 personer
sluttedes. Af disse frigaves 1583, medens 45 sendtes for
krigsret og 4067 straffedes, deraf 1502 med eksil. Til en
sammenligning skal anføres, at endnu i Alexander 111.s
sidste regjeringsaar var antallet af dem, der forvistes uden
lov og dom, ikke naaet op over 55.
Kan man undres over, at sagførerne gjør streik i el
land, hvor lov og ret sparkes tilside, hver gang de tyran
niske kjæltringer, der har magten, linder for godt; kan man
undres over, at de samledes til møder og vedtog resolutioner
mod regjeringen, som de fordømmer i de haardeste udtryk.
Saaledes udtalte Moskva-sagførerne bl. a. i sin resolution
sin misbilligelse af «den bureaukratiske lovløshed, som
99
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
