Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Rusland i revolte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
søger at gjøre sig til herre over enhver livsytring i folket og
at undergive den sin ukontrollerede myndighed». Og de
ender sin resolution med følgende krasse ord: «Det synes,
efter hele livet i Rusland i de sidste 40 aar at dømme, at
være absolut haabløst at opnaa et retfærdighedens herre
dømme, saa længe bureaukratiets arbitrære magt vedbliver
at eksistere, hvor mange forskjellige borgerlige rettigheder
der end maatte blive anerkjendte i vore lovbøger.»
Dette er altsaa tilstanden i Rusland; De mænd, der er
ansvarlige for folkets økonomiske ruin, og som bærer an
svaret for de floder af blod, der oversvømmer Manschuriet,
de tillader sig aabenlyst de mest skamløse retskrænkelser
mod høie og lave, medens de stjæler de penge, der skulde
anvendes til at føde og klæde de stakler, de har slæbt af
sted fra hustru og børn for at slagtes i Manschuriet. Ogsaa
de penge, de skulde anvende til at aftørre de af dem skabte
enkers og faderløses taarer, stjæler de; men skulde en saa
dan enke vidunderlig nok endnu have en ko eller en gris i
behold, sender de straks skatteopkræveren for at gjøre ud
pantning for skatterne og lader hende om, livad hun her
efter skal leve af.
Det er disse mænd storfyrsterne og deres hjælpere i
regjeringen der har ansvaret; thi det er dem, som har
magten og som har misbrugt den saa skjændigt. Paa
troen sidder der en mand, muligvis godhjertet, men under
alle omstændigheder saa svag og uselvstændig, at han lader
sig lede af magthaverne. Og med hans ophøiede fore
stillinger om at være hersker af Guds naade og ikke af
folkets vilje kan man baade forstaa og undskylde hans
sympati for storfyrstpartiet og hans mangel paa sympati
med folkets lidelser, saa meget mere spm han vistnok kun
undtagelsesvis og tilfældigt faar besked om sagernes rette
tilstand. Seiv aviser og tidsskrifter ser han kun i maskin
skrevne udtog. Tragikomisk som det er, kan man derfor
saa godt forstaa, at han förleden skal have sendt bud efter
grev Ignatieff for at høre hans mening, om hvilken forfatning
han skulde give Manschuriet, naar japanerne nu snart var
jaget ud.
Men hvis tsaren saaledes holdes i uvidenhed om tilstan
den i Rusland, saa ved bureaukratiet saa meget bedre besked,
og de sidste ugers begivenheder har vakt mægtig uro i
100
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
