Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Rusland i revolte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
de Heste skjød over hovedet paa forsamlingen. Og seiv de
der skjød, siges at være saa fortvilede herover, at regjeringen
skal have besluttet ikke igjen i paakommende tilfælde at
benytte de samme regimenter. De eneste fuldt ud paalide
lige tropper vil vistnok være kosakkerne; men hvad vilde
der ske, om linjeregimenterne skulde gaa med folket.
Det er derfor paa høi tid, at bureaukratiet har begyndt
at tire for folket. Thi trods alle de af regjeringen i de sidste
par uger begaaede grusombeder, staar bureaukratiets ræd
selsvælde i Rusland paa saa svage fødder, at dets dage er
talte. 1 de lige nylig i Sydrusland stedfundne bondereis
ninger, under hvilke de indkaldte reservesoldater bar brændt
herregaardene, hvor de drog frem, er et af de alvorligste
stormsignaler endnu givet; thi det viser, at seiv bøndernes
taalmodighed snart er udtømt. Og arbeiderne i St. Petersburg,
der havde gjenoptaget arbeidet, har igjen gjort streik, fordi
den arbeiderdeputation, til hvilken tsaren udtalte, at han vilde
tilgive arbeiderne, at de havde ladet sig myrde, ikke var
nogen sand repræsentation for arbeiderne, men samlet sam
men af Trepow. Og broer sprænges, dynamitattentater
øves luften er svanger med uveir, med revolution.
Men seiv nu i den ellevte time var der mulighed for, at
revolutionen kunde løbe af uden yderligere blodsudgydelse.
Hvis regjeringen vilde lytte til Ruslands store seer, hvis den
vilde følge Tolstoy’s raad til den russiske arbeider, kunde
endnu alt blive godt. Thi det er først brød og dernæst
kundskaber, Rusland trænger til; saa vilde folket let og
lempeligt kunne løfte af sine skuldre det politiske aag, der
tynger det. Dette har Tolstoy set, og han rammer i pletten,
naar han i sit snart udkommende brev til de russiske arbei
dere skriver, at de maa’ først og fremst søge at blive enige
om, hvad de ønsker, og ikke søge at forskaffe sig andet, end
hvad de har brug for. Men hvad de frem for alt har brug
for, er frit land, hvoraf og hvorpaa de kan leve.
Det er imidlertid mer end usandsynligt, at bureaukratiet
vil indse dette. Men det er blevet tilstrækkelig opskræmt
til at indse, at noget maa der gjøres, om revolutionen skal
afvendes. Hvad mere naturligt da end at gaa den tunge
gang til Canossa og ty til den tryllekunstner, der skabte
Ruslands industri og derpaa blev sparket ud af spillet af
storfyrsterne og Plehwe. Thi nu, da Plehwe er død, er Witte
102
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
