Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Rusland i revolte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rusland i revolle.
bureaukratiets sidste og eneste haab. Derfor er Witte øie
blikkets mand trods hans egen benegtelse og derfor
vil reformer strømme ud over Rusland.
Men vil de tilfredsstille folket? Vil de overhovedet kunne
tilfredsstille folket? Vil hvilken som helst reform, der ikke
begynder med en grundig udrensning af bureaukratiets
augiasstald, have nogen udsigt til at kunne gjennemføres?
Alle disse spørgsmaal maa rimeligvis besvares benegtende.
Ministerraadet, der har overveiet reformforslag, har saaledes
særlig lagt vegt paa følgende reformer, der snart kan
ventes gjennem førte :
1. Ministrene skal ikke i fremtiden kunne overskride
sin myndighed arbitrært ved hjælp af keiserlige dekreter.
2. Senatet, der nu neppe har anden virksomhed end at
registrere det hele utal af love og undtagelseslove, skal frem
tidig have en kontrollerende myndighed overfor ministrene,
og domstole skal oprettes sorterende under senatet, hvor
alle de sager, der nu afgjøres arbitrært, kan blive be
hå ndlede.
3. Endelig foreslaaes endel forholdsregler med det for
maal atYastslaa embedsmænds ansvarlighed for deres embeds
handlinger.
Alt dette er vistnok godt ment; men saalænge folket
bestandig er udelukket for at have indseende med sine
embedsmænd, er det ikke sandsynligt, at der vil komme meget
godt ud af at sætte den ene bureaukrat til at passe paa den
anden.
Hvad Wittes planer til forbedring af bondeståndens
ulykkelige stilling angaar, da föreligger der endnu ikke noget
offentligheden bekjendt forslag, saa det er fortidligt at kriti
sere dem. Men hans virksomhed som finansminister for
industriens fremme giver ikke meget haab om, at det vil
kunne lykkes ham nu at udrette store ting. Thi vil han
ikke indføre grundværdibeskatning, da kan han kun for
bedre bøndernes kaar paa samme maade som han skabte en
industri. Men hvor skal pengene komme fra? Bønderne
selv kan intet betale, og den industri, for hvis skyld bøn
derne ødelægges, er paa grund af krigen og ophør af stats
understøttelse i en sterkt hensygnende tilstand. Witte vil
faa nok at gjøre med at holde liv i den; hjælp til bønderne
kan han ikke række.
103
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
