Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
stændig tilværelse. Trods den sterkeste opfordring kunde
imidlertid ikke svenskerne godtgjøre et eneste merke paa
assimilation, ikke en linje i nationens fysiognomi er
blevet mere svensk, trods den lange forbindelse med det
større gamle kulturland! Ingen vil vel heller paastaa, at
de sidste decennier har virket sterkere sammensmeltende.
Økonomisk har vi jo nu paa svensk side bevidst arbeide
mod bygning af det eneste, som kan slaa bro over de øde
strækninger, som skiller landene mere end havet mellem
rigsjernbaner, og opstilling af sterkere toldgrænse. Politisk
en merespændt en garde stilling end før. Aandelig lige uens.
Nei, intet spor til assimilering. Dermed svinder real
unionens eneste indre berettigelse. Paa den anden side er
det derimod iøinefaldende nok, at det ikke har været en
ting, vi har havt fælles unionelt, uden at det har ført til kjekl.
Netop unionsbaandet har medført, at der ikke har været
noget lend, som det har været tilnærmelsesvis saa mange
rivninger med som netop unionsfællen, intet som det har
været saa nær ved at komme til aabent brud med Af
reelle grunde ikke en eneste af maal, som det kunde være
tale om kunde et øieblik svækket det gode forhold til et
andet land. Hvad i alverden har vi ogsaa at være usams
om uden det vi skal have sams.
Vi sammenlignede forholdet til Danmark. Norge kunde
jo tinde adskilligt, som var mindre tilfredsstillende her, af
betydelig vegt som angaaende Island, Færøerne. Og Sve
rige kunde man, efter mekanisk historisk opfatning, tænkt
vilde have grebet det første beleilige paaskud til et afgjørende
angreb paa den ,i 1814 saa sterkt i folketal og strategisk
svækkede hundredaarige fiende. I virkeligheden er forhol
det til Danmark saa absolut og endelig fredeligt, et væbnet
indgreb fra Sverige saa fuldstændig udelukket. Men havde
der været en realunion at slaas om og i hvad saa?
I virkeligheden har Norge og Sverige én fælles livs
interesse det er forsvaret mod overfald udenfra. Saa
soleklart er det, at det ene land vil lide direkte og skjæbne
svangert, om det andet ligger under for et angreb fra hvilken
somhelst kant, at et forsvarsforbund vil give sig af sig
seiv, hvorledes landene staar indbyrdes politisk samknyttet.
Paa den anden side er det lige klart, at ligeoverfor en let
sindig aggressiv udenrigspolitik fra det ene land, som sætter
121
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
