Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Ligestillethed — selvstændighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. E. Sars.
deles vist, at nu ogsaa høire har sluttet sig til det samme
maal ved at optage særskilt norsk konsulatvæsen paa sit
program. Det er altsaa vist, at vi, ved at stille konsulat
sagen i bero og optage til forhandling det svenske tilbud
om en ordning af udenrigsstyrelsen paa ligestillethedens
grund, vilde foretage ikke bare et tilbagetog, men rigtig hvad
man kalder en kuvending.
Der var en tid, da der raadede hertillands en besynder
lig uklarhed og usikkerhed med hensyn til disse to maal:
ligestillethed og selvstændighed, til største skade for
gjennemførelsen af vor ret og opfyldelsen af vor pligt mod
os seiv. Man blandede dem sammen, opfattede dem som
indbyrdes nøie förbundne eller endog enstydige, saa de
samme mænd hyldede dem begge, arbeidede samtidig for
dem begge eller afvekslende og efter omstændighederne snart
for det ene, snart for det andet.
Men nu skulde man dog have ventet, at det maatte være
forbi med denne famling. Nu skulde det dog staa klart for
os alle, at disse to maal ikke staar i sammenhæng, men i
en dyb uforsonlig modsætning til hinanden, at der maa
vælges mellem dem: enten det ene eller det andet,
at valget fra norsk synspunkt ikke kan være tvilsomt, at
vi allerede har gjort det og ikke kan gjøre det om igjen,
at vi bør fastholde urokkelig selvstændighedens vei og aldrig
lade os rokke ind paa ligestillethedens.
For det første har nu en mangeaarig, hyppig gjentaget
erfaring vist, hvad vi burde have kunnet skjønne uden
nogen saadan paavisning, at ligestillethed er et mange
tydigt ord, og at vi aldrig kan vide, hvad det er vi indlader
os paa, naar vi indlader os paa et opgjør «paa ligestillet
hedens grund». Umiddelbart efter statholderfeiden blev der
fra svensk side tilbudt et unionsopgjør «paa ligestillethedens
grund». Ligestilletheden forklaredes ved denne leilighed
saaledes, at hvert af de to riger skulde blive repræsenteret i
et unionsparlament efter sin folkemængde; for, hedte det,
hvis Norge hk en ligesaa talrig repræsentation som Sverige,
vilde 1 nordmand komme til at gjælde ligesaameget som
3 svensker, hvilket jo maatte siges at staa i den skarpeste
modsigelse til principet om begge folks ligestilling. Det
blev tillige antydet, at dette princip til sin fuldkomne gjen
nemførelse kræver, at begge riger paatager sig lige store
130
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
