Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Ligestillethed — selvstændighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. E. Sars.
hidtil faktisk har indehavt inden unionen, blir opretholdt
og endog yderligere understreget. Dette er en taabelighed,
en absurditet, som alligevel for det meste har havt den be
stemmende indflydelse paa svensk unionspolitik, og hvem
det vistnok- skyldes, at nordmændene ikke har begaaet værre
og mere skjæbnesvangre unionspolitiske feilgreb end de,
som er bleven begaaet. De mere liberale og forstandige
svenske politikere har indseet, at den eftertragtede udvidelse
ikke kan opnaaes uden et vederlag. De har altsaa tilbudt os
og tilbyder os et unionsopgjør paa ligestillethedens grund
d. v. s. unionens retslige omraade skal udvides, mod at
Sverige opgiver sine formelle fortrin inden unionen, helt
eller delvist. Dette er et program, som der er et slags mening
og rimelighed i; men for os bør det være ligesaa umuligt at
akceptere det som at akceptere det storsvenske program.
Vi har, som sagt, gjort vort valg og vil aldrig godvillig
kunne gjøre det om igjen. I modsætning til svenskernes unions
politiske linje, som begynder med at fastslaa fællesskabet
i rigernes udenrigsstyrelse og fortsætter fremover til unions
parlament og svensk-norsk helstat, har vi valgt en linje, som
begynder med oprettelse af særskilt norsk konsulatvæsen
og fører konsekvent videre fremover til unionens ophævelse
eller dens indskrænkning til en blot og bar personalunion.
Ligesaa naturlig som udviklings- eller udvidelseslinjen
er fra svensk synspunkt, ligesaa naturlig er afviklingslinjen
fra norsk synspunkt eller rettere: endnu langt naturligere
og mere selvgivet, eftersom det svenskerne søger at opnaa
ad sin linje er en magtforøgelse, medens det, som er maalet
for vor linje, er at faa gjennemført vor ret og opfylde vor
pligt mod os seiv som en særskilt nationalitet, som har sine
særskilte opgaver at løse.
Konsulatsagen, som i sig seiv syntes liden, er altsaa
blevet en stor sag ifølge den sammenhæng, hvori den nu
staar. Dette, at alle norske partier har samlet sig om den,
ad forskjellige veie, er blevet det store vendepunkt i unionens
historie. Norsk unionsopfatning har derved skilt sig ud
fra svensk unionsopfatning for alle tider og paa en af
gjørende maade. Parti staar ikke længer mod parti, men
folk mod folk.
Vi maa altsaa sætte al vor kraft ind paa at gjennem
føre konsulatsagen, som falder sammen med vor selvstæn-
132
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
