Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - David Soskice: Revolutionen i Rusland og dens aarsager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Revolutionen i Rusland og dens aarsager.
lige indtryk, det gjorde paa mig, medens jeg endnu var gut,
i 1873 at se 6 unge studenter blive hængt i min fødeby
Kiev for den forbrydelse at have læst eller uddelt nogle
socialistiske smaaskrifter. Allerede dengang stræbte de
dannede klasser ivrig at opnaa de mest primære menne
skerettigheder. Men det autokratiske bureaukrati undertrykte
übønhørlig dengang som altid enhver fri meningsytring, og
ved dets bestræbelser for at slaa de fremskridtsvenlige med
skræk og rædsel tvang det dem seiv til at anvende terroristiske
midler i deres kamp for frihed. En kamp paa liv og død
paafulgte for opnaaelse af politisk selvstyre.
Den ste februar 1880 blev saa verden pludselig opskræmt
ved efterretningen om en uhørt begivenhed, efterretningen
om, at tsarens pragtfulde og utilgjængelige vinterpalads var
blevet sprængt i luften med dynamit. Tsaren seiv undslap
ved den reneste tilfældighed. To dage senere, den 7de februar,
udstedte den «eksekutive komité» for det revolutionære parti
«Narodnaya Volya» en proklamation, i hvilken den erklærede,
at «regjeringen seiv har spærret veien for fri udvikling af
det nationale liv. Takket være den autokratiske styrelse er
enhver hæderlig mand uundgaaelig stillet overfor valget
mellem opgivelse af ethvert haab om at tjene sit folk, eller
i modsat fald paabegynde en kamp paa liv og død mod
repræsentanterne for den nuværende styrelse». I det samme
dokument erklærede Narodnaya Volya’en, at den vilde fort
sætte kampen med Alexander 11, indtil .... hans magt
blev indskrænket til fordel for folket, indtil han havde
overdraget til en konstitutionel forsamling, frit valgt af na
tionen, det hverv at reorganisere staten.
Tsaren blev ængstelig. Fængslinger og deportation i stor
stil og flittig brug af galgen var øiensynlig ude af stand til at
sikre hans liv. Der blev da til zemstvoerne og overklas
serne udstedt en appel om samarbeide med regjeringen for
at knuse den revolutionære bevægelse. Zemstvoerne erklæ
rede sig villige til at arbeide sammen med regjeringen for
gjenoprettelse af social fred og fremskridt; men de gjorde
ingen hemmelighed af, at de ikke havde noget haab om at
svække det revolutionære parti, undtagen hvis der blev givet
landet i hvert fald en vis grad af frihed. Tsaren udnævnte
da Loris Melikoff til den vigtige stilling som indenrigsminister,
og denne begyndte at udarbeide forslag til forskjellige maade-
141
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
