- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Sekstende aargang. 1905 /
162

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Fra Doggerbank til Quay d’Orsay - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Chr. L. Lange.
Chr. L. Lange: Fra Doggerbank til Quay cTOrsay.
paahviler den russiske admiral. At saa rapporten tilslut ud
taler nogle smukke ord om at der ikke paa grund af disse
begivenheder bør falde nogen skygge over admiralens mili
tære ære, ser ud som et plaster som skal dække over
hvad der i virkeligheden er et skaar i æren.
Der er blit raabt sterke ord om den skandale som
hele undersøgelsen og dens resultat skulde være, for vold
giftssagen og for Haag-konventionen. Rapporten, siges der,
er aabenbart selvmodsigende; den ene udtalelse slaar den
anden ihjel. Dertil kan nu først og fremst svares at kom
missionens opgave maatte være at finde formler som ikke
vilde gjøre en mindelig ordning af selve stridsspørsmaalet
umulig. Kommissionen havde ikke at fælde dom, ikke at
finde den skyldige eller idømme ham en straf. Den skulde
bane veien, rydde grunden for det endelige opgjør. Dens
opgave var langt mere af politisk end af juridisk natur; der
for bærer ogsaa dens rapport de politiske løsningers præg;
den repræsenterer et kompromis; men den tilfredsstiller ikke
det übetingede retfærdighedens krav.
Deri at den har fundet dette kompromis ligger ogsaa
dens betydning. Den gjør det muligt for begge parter at
slaa sig til ro med den udredning af de faktiske omstændig
heder som her er leveret. I det hele taget har da ogsaa
baade den engelske og den russiske presse erklæret sig til
freds med kommissionens udredning. Paa grundlag af den
kan nu de to staters diplomati se at komme til enighed om
størrelsen af den erstatning som Rusland bør yde til
fiskerne, og, om enighed ikke skulde kunne naaes paa den
vei, vil der ingen vanskelighed være ved at henskyde den
afgjørelse under voldgift.
Sikkert er det at her föreligger der ingen «skandale»
som skulde bringe latter over voldgiftssagen; tvertom!
Dermed er det ikke sagt at man ikke kan tænke sig
kommissionen bedre organiseret. Det tør være at den
vilde ha været fastere i sine udtalelser om den ikke
havde tællet repræsentanter inden sin midte for de to par
ter, at dens ord da var blit mindre omsvøbsfulde og filt
klædte. Men saa vilde ogsaa kommissionens rapport ha
tabt det præg af at være et politisk forsoningsdokument
som netop, fra én side set, skjænker den saa stor betydning.
162

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:22:22 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1905/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free