Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Gjelsvik: Spørgsmaalet om eksekvatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SPØRGSMAALET OM EKSEKVATUR.
Man opkaster stundom det spørgsmaal: Naar en norsk
beslutning om oprettelse af et særskilt konsulatvæsen
er godkjendt af kongen, er det da saa sikkert, at han kan
formaa de fremmede magter til a t meddele de norske kon
suler eksekvatur (o: tilladelse til at udføre konsulatforretnin1
gerne i vedkommede fremmede land)?
Man deler da undertiden dette spørgsmaal i to, nernlig:
1) om kongen kan bevæge den svenske udenrigsminister
til at andrage de fremmede magter om eksekvatur, og
2) om de fremmede magter er tilsinds at indvilge andra-
gendet.
Vi skal se lidt paa disse spørgsmaal hvert for sig.
1. Vi skal først gaa ud fra den rigtige unionsopfatning,
at den norske kongernagt ikke er forpligtet til at benytte den
svenske udenrigsminister til besørgelse af norske diploma
tiske erender. Under denne forudsætning er det klart, at
den norske kongernagt ikke staar opraadd, om det tilfælde
skulde indtræffe, at den svenske udenrigsminister gjør streik.
Den norske kongernagt bliver da bare nødt til at udnævne
en norsk udenrigsminister ad hoc (o: til udførelse af den
specielle forretning at andrage de fremmede magter om ekse
kvatur for norske konsuler). Eller kongen kan oprette et
særskilt norsk udenrigsstyre, at sige om stortinget bevilger
de dertil nødvendige midler, noget som stortinget sandsyn
ligvis ikke vil undlade.
I denne sammenhæng kan man erindre, at kongen tid
ligere har anset sig berettiget til at optræde paa Norges
vegne udad, uden at benytte noget svensk udenrigsk organ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
