Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Gjelsvik: Spørgsmaalet om eksekvatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N. Gjelsvik.
værdighed som selvstændigt rige. Og i saa tilfælde maa
stortinget tage de nødvendige forholdsregler.
Og det kan ikke tænkes, at et fremmed land vilde negte
eksekvatur til norske konsuler, medmindre det paa forhaand
fra den norske kongemagt har faaet løfte om, at dets konsuler
her i landet ikke skal fratages eksekvaturen. Men afgivelsen
af et saadant løfte vilde være det reneste forræderi fra konge
magtens side; og det er følgelig utænkeligt, at et saadant
løfte nogensinde kunde afgives.
Dynastiske interesser har stundom medført, at en stat
ikke har villet anerkjende en ny statsdannelse eller en fore
gaaet indlemmelse af et rige i et andet. Saaledes vilde i sin
tid kongeriget Bayern ikke anerkjende kongeriget Italien ;
dette fordi den fordrevne og depossederede konge af Neapel
var gift med en bayersk prinsesse. Kongeriget Italien sva
rede her straks med at fratage de bayerske konsuler i Italien
deres eksekvatur. Og det varede ikke længe, før dette middel
hjalp. De bayerske undersaatter led nemlig altfor stort af
bræk paa grund af dynastiets taabelige færd; og deres konge
blev da nødt til at anerkjende det nydannede kongerige
Italien. Dermed fik ogsaa de bayerske konsuler sin ekse
kvatur igjen. Dette som eksempel.
Selvfølgelig siger man stundom vil ikke en frem
med magt negte eksekvatur til norske konsuler, hvis ikke
det svenske udenrigsstyre er ude med sine intriger. Men
man maa gaa ud fra, at det svenske diplomati vil gjøre alt
hvad det kan for at bevæge saa mange fremmede magter
som mulig til at stille sig vrangvillige og negte eksekvaturen.
Vi skal se lidt paa, hvad denne synsmaade indebærer;
og vi skal da gjøre en liden om vei.
Den nordamerikanske gesandt i Peking besørger ogsaa
republiken Perus diplomatiske erender i Kina. Kan saa
den nordamerikanske gesandt ligeoverfor den kinesiske
regjering modarbeide Perus interesser i Kina? Nei ingen
lunde. Seiv staterne imellem gives der nemlig visse regler
for tro og love, som übrødelig maa efterleves, dersom ikke
staten skal paadrage sig den civiliserede verdens foragt og
paatrykke sig niddingsmerket. Og her er vi netop ved en
saadan regel. Naar et lands gesandt med sin regjerings
stiltiende eller udtrykkelige samtykke ogsaa övertager et
andet lands diplomatiske repræsentation, saa kan han ikke
166
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
