Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Gjelsvik: Spørgsmaalet om eksekvatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spørgsmaalet om eksekvatur.
i sin egenskab a f gesandt modarbeide dette lands inter
esser. Kommer da de nordamerikanske og peruanske inter
esser i Kina i strid med hinanden, maa den nordamerikan
ske gesandt først sige fra sig Perus diplomatiske repræsen
tation; og da kan han varetage sin regjerings tarv, seiv paa
bekostning af de peruanske interesser. Ingen, som er en
smule inde i folkeret og diplomatiske synsmaader, vil være i
tvil herom. Vilde den nordamerikanske gesandt vedblive at
repræsentere Peru og alligevel varetage Nordamerikas inter
esser paa Perus bekostning, vilde hans færd efter folkeret
ten være kjeltri ngsfærd.
Anvender vi saa dette paa det svenske diplomati, som
efter de norske statsmagters stiltiende bemyndigelse (mandat)
og mod klækkelig betaling besørger ogsaa de norske diplo
matiske erender i udlandet, saa vil vi se, at dette diplomati
først maa sige fra sig Norges diplomatiske repræsentation,
før det direkte eller indirekte kan henvende sig til de frem
mede magter for at udvirke negtelse af eksekvatur for norske
konsuler. Ellers vilde dets færd stemple sig seiv paa oven
anførte maade.
Men straks det svenske diplomati sagde fra sig befat
ningen med de norske diplomatiske erender, vilde det der
med have opgivet den eneste basis, hvorpaa det med noget
somhelst haab om fremgang kunde tænkes at ville begrunde
en henvendeise til de fremmede magter om at negte eksekva
tur til norske konsuler.
Tænker vi os imidlertid det værste, nemlig at det
svenske diplomati har bidt hovedet af al skam og saaledes
henvender sig til de fremmede magter med begjæring som
ovenanført, uden først at have frasagt sig Norges diploma
tiske repræsentation, hvad vilde følgen være heraf? Jo, seiv
om de fremmede magter hidtil skulde hylde den feilagtige
anskuelse, at Norge ifølge rigsakten var forpligtet til at be
nytte det svenske udenrigsstyre, saa vilde de ikke længer
være i tvil om, at et saa eklatant brud paa tro og love giver
Norge ret til at sige sig løs fra denne forpligtelse, ja fra
hele unionsforholdet. Men da havde de fremmede magter
selvfølgelig ingen opfordring til at efterkomme det svenske
diplomatis begjæring om at negte eksekvatur.
Som vi ser: ikke i noget tilfælde er der grund for H. K.
H. kronprinsregenten i hans egenskab af norsk regent
167
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
