Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beichmann: Norge—Sverge — Sverge—Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trondhjem, 22de februar 1905. Beichmann.
Norge—Sverige Sverige—Norge.
forhold til hverandre, og blandt disse var foruden Norge og
Sverige ogsaa Østerrige og Ungarn repræsenterede paa konferen
cen. Den i 1900 befulgte ordning tilsigtede kun at give udtryk
for dette unionsforhold. Ligesom Norge og Sverige var stillede
sammen under S, saaledes var Østerrige og Ungarn stillede sam
men under A (.Autriche). Derved betegnes ingenlunde noget
vasal- eller underordningsforhold for den stat, som nævnes sidst.
Den indbyrdes følgeorden mellem de 2 i unionsforhold staaende
stater retter sig efter den orden, hvori de 2 stater nævnes i uni
onens fællesnavn eller i monarkens titel. Overfor udlandet er
det som bekjendt endnu regelen, at Sverige i kongens titel næv
nes først. Dybere stikker det ikke.
Som bekjendt er fællesskabet mellem Øslerrige og Ungarn
mere omfattende end mellem Norge og Sverige, men i de anlig
gender, hvorom der handledes paa disse konferencer, staar de
lige selvstændige og uafhængige af hverandre som Norge og
Sverige. Det mere omfattende fællesskab mellem Østerrige og
Ungarn bevirkede dog en liden nuance. Medens der for Norge
og Sverige nemlig ikke opstilledes nogen fællesbetegnelse, hvad
der jo er en følge af, at der ikke egentlig eksisterer noget unions
navn, stod Østerrige og Ungarn opførte under fællesnavnet Au
triche-Hongrie, hvorefter fulgte underskriften «ponr I’Autriche»
og «pour 1Hongrie» . Men at denne nuance ikke paa nogen
maade kunde mislydes til Norges skade, fremgaar allerbedst deraf,
at paa konferencen i 1904 havde Ungarn opnaaet, at fællesnavnet
var sløifet, og at der blot blev underskrevet «pour VAuiriche»
og «ponr VHongrie» altsaa ganske som Norge og Sverige i 1900.
Havde denne ordning udtrykt et vasalforhold, saaledes som dr.
Gjelsvik synes at mene, at det gjør, havde Ungarn vistnok ikke
attraaet den.
Jeg for min del har aldrig kunnet forstaa den tankegang, at
det skulde være noget krænkende for Norge, at det er forenet
med Sverige under en konge, eller at delte retslige baand mellem
de 2 riger gives udtryk i det internationale ceremoniel. Men jeg
er enig i, at det er mere korrekt, at der i de anliggender, hvor
hver af de 2 stater beslutter og bestemmer hver for- sig, heller
ikke i det ceremonielle gives udtryk for unionsforholdet. Ogsaa
den i 1900 benyttede ordning viste forøvrigt utvetydigt, al Norge
og Sverige hver for sig som en selvstændig stal deltog i forhand
lingerne.
171
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
