Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olav Johan-Olsen: Vor nuværende viden om smittestoffe og farsotter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Olav Johan-Olsen.
Vi ved jo, at seiv en gjest som tyfus skaffer uhygge
og uro paa land og i by, naar den slaar sig ned som
epidemi, og vi erindrer alle den rædsel i hjemmet med
mange smaa, som bare navnet af skarlagensfeber vækker, og
hvor dens komme spærrer os længe ude fra alt samkvem
med ligesindede, det være sig i teater som kirke.
Kundskaben om disse hender er vigtigere end alle
andre og bør være allemands eie til en vis grad. Og vi tør
vel sige, at gjennemgaaende er varsling om faren ialfald
hvad de store farsotter angaar ensbetydende med effektive
ekstraordinære rustninger saa meget kjendskab har vi
nu til dem. Vistnok er dette delvis kun overfladisk, seiv
blandt læger hypotetisk. Men i store træk ved vi nu, hvad
slags hender vi har med at gjøre. Og netop i den aller
seneste tid, saa at sige i disse dage, er vor viden om dem
blevet overordentlig udvidet. Seiv almenheden kanske den
mest føler sig nu sterkt rustet.
Ikke saa i tidligare tider. Da modtoges de altid med
rædsel, resignation var oftest det eneste vaaben. Den for
andring, som kjendskabet til smittestoffenes væsen har
frembragt i menneskehedens kaar, kan næsten ikke mere
forstaaes af den opvoksende generation. Naar man bare
tænker paa saarfeberen og dens chancer, naar man hører,
at en barnefødsel ofte var ligesaa farlig som den værste
operation nu, da vil man nok fatte, at tidligere generationer
i de smitsomme sygdomme saa den saakaldte djævels person
lige indgriben. Og det forbedrede ikke sindsstemningen
under farsotterne, at presterne erklærede dem for Herrens
straffedom for begaaede synder. Som saadan var det næsten
synd at modarbeide dem. Ydmygt at bøie sig i resignation
under Herrens svøbe, det eneste rigtige. Det høres utroligt,
men er dog tilfælde, at da koleraen i 1850 truede Skotland,
opfordrede kirkeraadet og presterne den engelske regjering
til at paabyde tvungen offentlig bøn og faste. Lykkeligvis
var regjeringens chef dengang lord Palmerston. Og han
forklarede de uvidende prester og troende, at koleraen
skyldtes naturlige aarsager som f. eks. ophobning af for
raadnede og forraadnelige stoffe i jordbunden; urenslighed
og daarlig levemaade befordrede dens trivsel. Farsotterne
modarbeidedes derfor ved renslighed og ved arbeide derpaa
i og udenfor huset langt bedre end ved bøn; og meget
174
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
