Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olav Johan-Olsen: Vor nuværende viden om smittestoffe og farsotter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kolera forholder sig noksaa lig tyfoidfeber.
Men de andre former de manglede længe.
Dr. Olav Johan-Olsen.
for saa atter at faa kraft til at trænge ind som parasit.
Tyfoidfeberen afsondrer saaledes smittestoffet leve
dygtigt, men ikke synderlig infektionsdygtigt. (Personlig
smitte uvæsentlig). Det forlader den syge ikke for at leve
videre som parasit, men som saprofyt (paa død jordbund).
Med andre ord den maa atter m odnes i jorden. Er da
jordbunden skikket og ikke nylig gjennemvokset af samme
sop, opstaar der en epidemi, ellers kun enkelte spredte til
fælde. Det er altsaa ikke menneskeindividerne, men jord
bunden, der for en fierhed af sygdomme betinger farsotter.
Tyfoidfeberfarsot opstaar saaledes, naar en fra en syg af
sondret bakterie linder en gunstig jordbund for sin sapro
fytiske vekst. Epidemien ophører, naar den ikke længer
kan vokse paa samme jordbund.
Noget lignende er ogsaa tilfælde med difterit og croup.
Her darmer smittestoffet «arnesteder». Medens smittestoffet
ved tyfoid liker helst gjødselholdig jord, kan difteritsoppen
trives inde i husene, i gulve, i mure o. s. v. Men kun kraf
tige individer slige som spredes i inkubationstiden, kan
her danne arnesteder, hvor den saprofytiske form vokser og
udbreder. sig. Der, hvor en lignende sop lige i forveien har
vokset, dannes ingen «arnesteder».
Denne biologiske teori har ikke faaet mange tilhængere.
Kochs skole opstillede straks den fordring; Men da maa
smittestoffene findes i jordbunden. Men vi har ikke fundet
dem, altsaa er de der ikke. Almqvists tilhængere svarede:
Ja, men de findes under en anden form. Svaret var: Find
formen og vi skal tro!
I 1886—87 opstod under samarbeidet med Brefeldogend
mere siden hos forfaderen heraf tanken paa bakteriernes
pleomorfisme, o: at bakterierne ikke var egne selvstændige
arter, men udviklingsformer af andre soppe. Man kunde
nemlig seiv blandt høiere batsoppe tinde bakterielignende
frugtformer. Denne tanke udarbeidedes videre, og sommeren
1887 holdtes et foredrag derom i «Naturhistorisk förening».
End mere præciseredes tanken i et foredrag i «Medicinsk
selskab» 1888 og i Kjøbenhavn 1892. 1 1893 publiseredes
178
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
