- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Sekstende aargang. 1905 /
188

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas M. Hansen: Tidens tanker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Andr. M. Hansen.
overbevisninger. En fremskridtsfilister, som sværmer for
menneskenes lighed, vil alligevel steile, om en proletar beder
om hans datters haand. Seiv om frieren har noksaa mange
gode og agtværdige sider, han vil alligevel faa nei, og med
rette; thi han maa alligevel mangle de egenskaber, som giver
ham ret til en bedre plads i livet, ellers var han ikke frem
deles proletar.»
Den anden maade, hvorpaa standsforskjellen sikrer frem
skridtet, er efter Ammon de forskjellige skoler. I stik modsæt
ning til ideen ved vor nye fælles folkeskole hævder han, at arbei
det paa at holde sine børn i den bedst mulige skole, som ikke
er tilgjængelig for enhver, er af største værd. Netop fordi de
lavere sociale klasser b og c gjennemgaaende ogsaa er under
middels i evner, vil de kræve et gjennemgaaende lavere maai
i undervisningen, end hvad der kan naaes med børn af klas
serne C, D, E. De vil i en fælleskole altsaa komme til at
sinke disse eller seiv aandelig overanstrenges. Ligeledes vil
de Jet kunne sænke den moralske tone.
Den lov som siger, at de høieste begavelser ikke opstaar
med et slag, men udvikler sig gjennem fiere slegtled, gjør
det ligeledes temmelig usandsynligt, at der uden rent und
tagelsesvis vil optræde fremi’agende mænd fra de laveste
folkeklasser, seiv om de viser sig som skolelys og derfor blir
hjulpet frem, ogsaa naar der ikke var fælles folkeskole. Vi
har her hos os gjennemsnitstypen af «bondestudentar» og
ved, at det ikke er frons urhana bare, som mangler. Som
Eduard von Hartmann har formet det: «Evnen til høiere
dannelse er seiv betinget af en atmosfære af dannelse i om
givelserne, som vistnok kan undværes af de sjeldne store
talenter, men ikke af de middels. Det er en vis ordning af
naturen, at, paa undtagelser nær, den intellektuelle dannelse
først gjennem slegtled blir hjemme i en familie, for denne
ordning sikrer, at der naaes en vis harmoni mellem for
stand, følelse og karakter, mellem viden, sindelag, moralsk
følelse og takt.
Det nytter ikke at negte, at slegterne som regel ikke sti
ger eller synker med et slag, men led for led, at fremskridtet
ved den gradvise bevægelse byder sikkerhed for at vedvare,
og at dette er mest tjenligt for kulturen. Heri vil der ikke
ske nogen ændring, om saa skolepengene afskaffes for alle
høiere skoler» eller alle gaar i fælles folkeskole.
188

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:22:22 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1905/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free