Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Munthe: En forelæsning om kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En forelæsning om kunst.
disse vidder. Menneskeheden er sat paa en rendebane, som
ingen ende har. Foran løber det vingede forspand, det
som ogsaa nævnes sammen: kunst og videnskab. Farten
kan være mageligere eller dristigere, men den er altid for
hurtig for menneskene, som trættes ved denne evige jagen
og stirrer efter et roligt punkt, efter noget, som staar stille.
(Kanske der lever i os et evighedsfrø, som ved, at der
findes noget, der heder hvile; thi fra livet har vi ikke dette
begreb.)
Fra første stund af har menneskene sluttet sig om fælles
meninger, fællessandheder og klamret sig til det stabile. I
smaat som i stort griber vi den dag idag efter holdepunkter.
Vi kan ikke trives med den tanke, at alting udenom os,
og i os, er skabt til at ændres og til bevægelse.
Langt bag os ligger sansebedragene om, at jorden stod
stille, solen stod stille. Med sorg og harme opgav men
neskene sine anskuelser, men de maatte videre. Vi har
arternes foranderlighed. Vi ved, at moralen bevæger sig og
lovene med den. Vi tror, at noget er rigtigt og noget galt,
og benytter denne tro til dom over smaat og stort.
Vi anser logik for stabil (—hvad er ogsaa ellers stabilt?).
Er dette saa? Findes der en objektiv logik? Den er rigtig
nok nu almengyldig, men den er jo personlig tænkning og
ufuldkommen menneskelig tænkning.
Gaar vi til den videnskab, som beskjæftiger sig med
selve logiken, filosofien, saa finder vi der systemer, det ene
efter det andet, det ene ved siden af det andet. Dette er jo
de bedste tankebygninger, vi har. De behandler ofte samme
emne, men kommer til helt forskjellige slutninger. Og her
bruges jo logiken.
Jeg mener, at ingen af filosofiens systemer er «rigtige»,
men at det er det personlige ved dem, som giver dem værdi.
At vi staar ligeoverfor en begavelse, det er det, som glæder
os. Akkurat som i kunst, der hvor heller intet er rigtigt.
Det er det personlig begavede syn, den begavede tænkning,
som giver den værd.
Den store generalnævner, den konstante logik er ikke
funden. Den maa ikke tindes og vil aldrig findes; thi
da døde den individuelle tænkning - menneskenes aandsliv.
Vi skal derfor glæde os over den subjektive logik, som
har reist os alle disse tankebygninger, og som har stillet de
203
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
