Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Munthe: En forelæsning om kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhard Munlhe.
videnskabelige hypoteser. Var en urokkelig logik og en evig
varende sandhed herre i kulturen, vilde der i bedste tilfælde
blot staa et tempel, hvor vi nu har en broget stad. Nu har
hvert eneste individ i kunst og videnskab bygget sig sit hus,
nogle store, andre smaa. Og tilsammen danner de den hele
menneskelige tænkning, saa langt vi øiner tilbage. Enhver
kunstner kommer med noget nyt (et «gjennembrud») paa et
eller andet, stort eller lidet, omraade. Vi taler om at være
blevet kunstner «paa noget». Paa dette «noget» er det, hans
eiendommelighed bryder gjennern. Paa dette punkt ligger
hans personlighed. Der hvor han ser anderledes end andre,
der maa han arbeide; thi har han begavelse, saa findes
den der.
Ved kunst tænker vi paa følelsen og det subjektive, ved
videnskaben paa tænkningen og det objektive, men de har
broer over til hinanden, og naar personligheden har faaet
saa stor plads i det menneskelige kulturarbeide, at den er
suveræn i kunsten og raader over meget af tænkningen, saa
bør vi tro, at dette stemmer med vort væsen og den verdens
ordning, hvori vi lever.
Træder vi tilbage og ser tingen paa afstand tager vi
kunsthistorien for os, saa ser vi de store træk. Vi har peri
oder, hvor kunsten ser temmelig ens ud, og gjennembrud,
som slaar døren op til noget helt nyt. De mindre sterke
personligheder eller endog olle enkelte kunstnere blir borte
for vort blik. Medens vor tid er saa rig paa gjennembrud,
nye kunstretn inger og personnavne, saa aftager dette opover
i tiderne, til vi i oldtiden blot har lange ensartede perioder.
Kunsten fortæller her om den sociele udvikling (indivi
dets frihedskamp). Tager vi middelalderen, saa øvede denne
tugt ligeoverfor den enkelte, men oldtidens regime var endnu
strengere. Og kunsten har som alt an det baaret sin del
af tvangen. Det løsrevne arbeide (staffelikunst) med frit valg
af materiale og teknik var vildskud i ældre kunst, som ar
beidede samlet og helst monumentalt. Kirken forlangte metode
og samklang af sin kunst, og oldtidens myndigheder sigtede
med sit materiale og den store abstraktion paa det evig
varende og det suveræne. Vi faar det indtryk, at selve
tidens puls slaar stedse hurtigere, at oldtiden ogsaa i tid
benyttede de store dimensioner, og at den havde en stor
aandelig konservatisme som følge af styret. Medens vi
204
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
