Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Munthe: En forelæsning om kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhard Munthe.
løshed og forgjængelighed, — at det var derfor, det greb
efter det stabile ogsaa inden videnskaben. Nok er det
logik, matematik, geometri, astronomi var den tænkning
som fyider oldtiden, og fremfor alt mystik det
store tomrum, rædselen for alt det übegribelige. Det er
denne samme tænkning, som taler til os i al oldtidskunst.
Den søger værdierne fra det eksakte og mystiken og
samler sig om dem. Det ser vi alle. Den stræbte slet ikke
mod naturalismen, den kunde ikke gjøre det; thi natural
ismen eier ikke disse værdier.
Ser vi derimod denne kunst ud fra det, den tilsigtede,
saa vil vi let se de stemningshøider, som dengang blev
naaet og senere tabt. Aldrig senere har billedfremstilling
naaet den magt, den suverænitet og religiøse mystik, som
findes i den bedste kunst fra den tid. Og heller ikke den
forstaaelse af det konstruktive og rytmiske, den impo
nerende vælde, evnen til at arbeide sammen med arkitektur
og at løfte til patos. Om vi nu er aldrig saa langt borte
fra disse tankegange, saa behøver vi bare at stilles lige
overfor løverne og krigerne fra Susa i Louvre for at ind
rømme dette. Da naturalismen og grækerne kom med den
klare dag, slankheden og alt det lette, gik disse værdier
tabt, og de, som har søgt dem senere, har aldrig fundet dem
igjen, fordi de har ledt efter dem paa gale steder.
Jeg ser ogsaa naturalismens (klassicismens) komme paa
en anden maade, end vi læser os det til. Den kommer
sammen med en nedbryden af hele oldtiden, og jeg mener
ikke, at den blev forberedt af oldtidens tusendaarige kunst
udvikling, men fordi den hele bygning løsnede i fugerne.
Jeg mener, at grækerne blev banebrydende i kunst, fordi de
var banebrydende ogsaa i alt andet i statsforfatning,
i religion og livssyn i det hele. Da den græske nation kom
tilorde, tørnede den mod alting, som var med en helt ny
folkekarakter helt nye livsværdier. Deres demokrati var
noget nyt, deres rationalisme var ny, og deres individualisme
(deres sociale plads for individet) var noget hidtil ganske
ukjendt.
Det græske livssyn seirede, fordi tiden var moden til
det. Dette var oldtidens fald, og dens kunst fulgte med i
faldet. Thi kunst var dengang noget meget mere end nu.
Den var livssynet og udtryk for tidens livsværdier paa en
208
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
