Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Absalon Taranger: Det uegte barns retshistorie - II. Norsk ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Absalon Taranger.
har uegte søn næste plads efter egte, men i tronfølgeloven
af 1273 og 1302 er det uegte afkom stillet langt nede i tron
følgen. Helt udelukket fra tronfølgen blev de uegte børn
først i Kongeloven af 1665.
Konrad Maurer har efter min mening bevist, at den
oldnorske tronfølge er en efterligning af den oldnorske pri
vate arvefølge. Heller ikke den har oprindelig sondret mel
lem egte og uegte børn. Det afgjørende for barnets retsstil
ling var faderens «anerkjendelse», og at moderen var en fri
kvinde (fribaaren eller frigivet). Thi ufri kvindes barn var
træl («tybaaret») og som saadant udenfor «lov og landsret».
Men disse «tybaarne» børn kunde legitimeres ved frigivelse
eller ætledning og blev ved den sidste ligestillet med de
fribaarne.
Vore ældste love, som skriver sig fra kristen tid, son
drer mellem tre slags uegte børn, nemlig: 1. konkubinebørn,
som baade hos os og hos andre germanske folk kaldes
hornunger (o: kraaunger, winkelkinder). Hvis et aabenlyst
konkubinat har bestaaet i hævdstid (20 aar vestenfjelds, 30
aar paa Østlandet), da er børnene egte og moderen egtehustru.
2. Risunger (buskebørn), som er frugten af tilfældige förbin
delser. 3. Tybaarne barn, som ikke er ætledede, men fri
givne, før de blir 3 aar gamle. Alle disse tre klasser er i
arveretlig henseende ligestillede, men ikke med det egte af
kom. Kirken, som fordømte den slags løse förbindelser,
har uden tvil bevirket, at de uegte børn er sat ned i 7de
arveklasse, medens de egte staar i Iste og 2den. Magnus
Lagabøter er endnu strengere. Rigtignok giver han frillesøn
sidste plads i 6te arveklasse; men frilledatter og den øvrige
uegte slegt fik sin plads i sidste (13de) arveklasse. Det er
dog først Christian IV’s Norske lov af 1604, som helt ude
lukker de uegte fra al arv. Og hvad mere er: den afskaffer
ogsaa den gammelnorske ætledning (legitimation) af uegte
børn; de kan alene legitimeres ved forældrenes efterfølgende
giftermaal. Christian V’s Norske lov af 1687 brød paa dette,
som paa saa mange andre omraader, med den ældre norske
ret og optog den gamle danske regel, at uegte barn har fuld
arveret efter mor og mødrene frænder. Ligeledes indførtes
den gammeldanske ting- og kuldlysning af uegte barn, hvor
ved disse opnaar fuld arveret efter far og fædrene frænder.
hvis faderen ikke efterlader sig egtebørn; men sammen med
218
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
