Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Absalon Taranger: Det uegte barns retshistorie - II. Norsk ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Absalon Taranger.
gamle ret gaar ud fra, at et barn paa 12 aar seiv kan for
tjene sin føde.
Det uegte barn, som havde far, havde ogsaa efter vor
gamle ret sin fars stand, forsaavidt der var tale om arvelige
standsrettigheder. De «faderløse» uegte børn tilhørte deri
mod moderens familie. Efter vor gjældende ret har det uegte
barn kun ret til at bære sin mors familienavn, medmindre
det opdrages hos faderen. Er det kuldlyst, tilhører det selv
sagt faderens familie og bærer hans navn.
Jo ugunstigere retsordenen stillede det uegte barn, desto
vanskeligere blir dets sociale position. Det simple frillebarn
var dog hos os i ældre tid hverken æreløst eller retløst; ja
det synes heller ikke at have været nogen social skam at
være frillesøn. Anderledes med hore-og skjøgesønner. Horu
sonr, putusonr, herjanssonr (egenlig: Odins søn) var i mid
delalderen frygtelige skjeldsord, hvis brodd dog egentlig var
vendt mod vedkommendes mor, ikke mod ham seiv; thi de
offentlige skjøger (putur) var æreløse. Det var efter vor
gamle lov en strafbar injurie at kalde nogen horebarn, med
mindre man paa dette forhold vilde grunde et arvesøgsmaal.
Dette viser, at horebarnet ikke var æreløst, seiv om det var
arveløst. En tilsidesættelse af det uegte barns æresrettig
heder findes i lovbogen 25—4, som bestemmer, at uegte
børn skal døbes efter egtebørn, og ingen maa ofre med dem;
thi der skal være «skilsmisse mellem ære og vanære, mel
lem et ærligt og kristeligt og et uærligt og forargeligt levnet»
(Kirkeord. 1607 c. 5). Det første nyere lovbud, som reage
rer mod den infami, der klæbede ved den uegte fødsel, er
frd. af 13de januar 1771, som ophæver 2—5—4 og bestem
mer, at uegte fødsel ikke maa ansees som en plet eller i
nogen maade bebreides børnene. Men den moralske opinion
holder ikke altid skridt med lovgivningen. I min hjembygd
varendnui sidste fjerdedel af 19de aarh. «lausunge» aldeles
utvilsomt et smædenavn, hvis plet vedkommende kun gjen
nem en mønstergyldig vandel helt kunde aftvætte. Og saa
har det vistnok-været lige til det sidste over det hele land.
Dannede ménnesker vil dog selvsagt aldrig være sig be
kjendt, at de ser ned paa et menneske, fordi det er frugten
af en illegitim forbindelse. Men paa den anden side vil en
mængde dannede og bra mennesker se ned paa en «ugift
mor». Og dette faar uvilkaarlig følger for barnet. Det vil
220
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
