Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Teismen i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teismen i England.
korrumperedes. Som nu i Rusland, saaledes fortalte den
gang leviterne folket, at al dets elendighed var den fortørnede
Guds straf for deres synder, og de fyldte de arme mennesker
med rædsel for helvede og evig fordøm meise. Verden var
fuld af djævle, der tog besiddelse af folks legeme og var høist
uvillige til at lade sig uddrive, og luften formørkedes af røgen
fra de utallige sonofre, okser og vædere, der brændtes for at
formilde den fortørnede guddom. Da kom Kristus, Guds
søn, sendt af Gud for at give sit liv, paa det at nogle faa,
de udvalgte, maatte blive frelste fra helvedes luer, medens
de mange kaldede vedblivende skulde være evig fordømte.
Men siger teisten, det er paa denne tro paa nødven
digheden af et sonoffer og af en mellemrnand mellem Gud
og mennesket, at kristendommen bygger sin lære. Han
vægrer sig allerede ved at tro paa, at seiv dette, det største
sonoffer skulde være bragt forgjæves, at de fleste menneske
sjæle dog skulde være bestemte til evig fordømmeise. Men
det er selve basis for den kristne tro, dette billede af en
hevngjerrig, straffelysten Gud, der for teisten er saa aldeles
uforenelig med alt, hvad hans eget hjerte, hans egen forstand
fortæller ham om Gud.
Vor forstand siger os, at den Gud, der skabte himmelen
og jorden og gav dem naturens evige ufravigelige love, maa
være vis og god, vis og god i en uendelig langt mere op
høiet grad, end det stakkels svage menneskesind kan fatte.
Som en alkjærlig fader vaager Gud over menneskene, sine
børn; men saa vist som ingen fader vilde straffe det barn,
der handler mod hans bud, med evige pinsler, saavist, nei
langt mindre vil den alkjærlige Gud straffe sine børn med
en saa absolut utænkelig grusom straf, naar de overtræder
de store naturens lovbud, nedlagt i menneskehjertet. Og
disse kan sammenfattes i et eneste ord: kjærlighed, handl
ikke mod andre anderledes, end du vil, de skal handle
mod dig.
Men naar vi nu ved, at den alkjærlige Gud aldrig vilde
skabe menneskene kun for at fordømme dem til evige pinsler,
og naar vi ved, at seiv en jordisk fader kun vil straffe
sine børn for at forbedre dem, er det da ikke urimeligt
at tro, at Gud skulde have anden hensigt med de straffa,
han paalægger sine børn, end at bringe dem nær til sig.
Forstanden som hjertet tilsiger os, at der vil være frelse at
223
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
