Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Teismen i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
tinde seiv for den elendigste synder, om ikke i dette liv, saa
maaske i et senere.
Men naar vi bygger vor religion paa denne trygge grund
vold, da ved vi, at Gud er kjærlighed. Derfor forkaster teisten
ogsaa al aabenbaring. Gud taler til os hvert øieblik i vort
liv gjennem sit verk: universet, jorden og hvad derpaa er,
og det er alt fuldkomment overalt, hvor ikke mennesket i
sin blindhed krænker de love, han har givet naturen. Men
ud over dette er Gud taushed, evig høitidelig taushed. Han
ved altfor godt, hvor svagt, unøiagtigt og tvetydigt det men
neskelige sprog er, til at han nogensinde vilde betro sit
budskab til mennesket, til et saadant medium. Han ved,
hvorledes blod er fiydt i strømme, og røgen fra kjætterbaalene
har forpestet luften under menneskenes taabelige strid om
fortolkningen af, hvad de tog for Guds ord, og kjærlighedens
Gud kan ikke medvirke hertil ved at iklæde sit budskab det
menneskelige ord, mere end han kan fordømme sine børn
til helvedes kvaler. Ude omkring i naturen, inden i os i
menneskehjertet, dér taler Gud til os, og dér er hans bud
skab saa klart og tydeligt, at enhver, der hår øine til at se
og øren til at høre, kan forstoa det alkjærlighedens budskab,
han sender os.
Men hvor denne tro paa Guds kjærlighed har slaaet rod,
der vil det staa klart, at det eneste formaal, Gud har med
at straffe sine børn, er at forbedre dem. Straffen vil uvæger-
Jig komme; thi de love, hvorefter Gud styrer verden, kan
ikke overtrædes ustraffede; men den elendige, lavsindede
frygt for at synde, der nu som følge af bibelens straffe
trusler afholder saa mange, vil have tabt sin virkning.
Og heller ikke er det Guds hensigt at skabe folk, der
gaar omkring med et ydre skjær af respektabilitet, medens
de er syndere i deres hjerte. Naar han rammer os med sin
straf, da er det, fordi vi har overtraadt hans bud, der er
skrevet i vort hjerte, som i naturens lov; og ikke for at
vi skal søge at undgaa at synde eller omgaa hans bud, men
for at rense vort hjerte og lede os til sig - er det, at han
straffer os. Thi kun dette kan og maa være den alkjærlige
Guds maal: at føre os alle til sig. Tanken om helvedes evige
luer hører kun hjemme i de uvidende leviters opskræmte
fantasi og er derfrå gaaet over i den kristne religion; Gud,
alkjærlighedens store inkarnation, kunde aldrig dømme sine
224
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
