Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Gjelsvik: Det Internationale ceremoniel og suveræniteten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N. Gjelsvik.
Ser man nøiere efter, vil man tinde, at unionsforholdet
heller ikke har noget at gjøre i det internationale ceremoniel,
seiv ide under 1 nævnte tilføelde. Enten er rigerne selv
stændige, og da forpligtes de i det internationale samkvem
udelukkende ved egen vilje. Og isaafald har unionsfor
holdet intet at gjøre i det internationale ceremoniel. Eller
de er ikke selvstændige, og da er det i virkeligheden fælles
staten, der optræder udad; og det saavel i de under 2 som
i de under 1 nævnte tilfælde. Og isaafald maa man se
til at blive enige om et navn paa denne «fællesstaten». Og
saa vil da fællesstaten optræde udad under sit eget navn.
At det er urigtigt at lade den omstændighed, at Norge
og Sverige ifølge rigsakten har forpligtet sig til at fatte ma
terielt overensstemmende beslutninger i visse tilfælde, faa
udtryk i det Internationale ceremoniel, vil være indlysende,
naar man holder sig for øie, at rigsakten er en traktat. Et
traktatforhold giver man ikke udtryk i det Internationale
ceremoniel; det vil sige, forsaavidt man ikke vil tilkjende
give, ot et slags vasalforhold er etableret. Det er saaledes
teoretisk uholdbart at lade unionsforholdet i noget tilfælde
vise sig i det Internationale ceremoniel. Men det er ikke
blot teoretisk uholdbart; det er ogsaa praktisk uheldigt; thi
det kan let tænkes at blive særskilt strid mellem rigerne
om, hvorvidt de i et givet tilfælde har ret til at fatte uover
ensstemrnende beslutninger. Har de f. eks. ret til at af
slutte almindelige voldgiftstraktater med fremmede magter,
uderi at de begge bliver enige derom ? Skal de saa paa et
samfolkeligt møde vedkommende udviklingen af den inter
nationale voldgift, underskrive protokollen paa hver sin
plads efter alfabetet, eller skal de underskrive umiddelbart
efter hinanden? Det vil let indsees, at det kan blive strid
om dette formspørgsmaal, uagtet der maaske ikke er ulige
meninger mellem landene om deres optræden med hensyn
til den gjenstand, som er emne for mødets forhandlinger.
Ved i nogle tilfælde at give udtryk i ceremoniellet for unions
forholdet vil man saaledes i utrængsmaal skabe strid og
vanskeligheder.
I det hele toget moa man fastholde: det er ingen nød
vendighed for, at rigerne formelt optræder udad som en en
hed. Det som rigsakten har villet etablere, er det, at de i
visse tilfælde i realiteten fatter materielt overensstemmende
234
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
