Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. E. Refsdal: Nationalteatret: Et tilbageblik og en appel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATIONALTEATRET.
ET TILBAGEBLIK OG EN APPEL.
Da det nye teater i Kristiania havde det mod at kalde sig
«Nationalteatret», var det som et helligt løfte ved Brage
bægeret. Det lovede at blive det kunsttempel, hvor de ypperste
evner i norsk scenekunst frit skulde faa udfolde sig i stadigt
arbeide med de største opgaver, som verdenslitteraturen, men
især den nationale dramatiske litteratur stiller.
Man beundrede den kraftige selvtillid, teatret og dets
selvskrevne chef [uden vaklen omgjærdede sig med. Alle
vidste, at genial kraft og en rigdom af kunstevner vilde blive
indsatsen i teatrets utrættelige arbeide for at hævde sit navn
. . Men mange var alligevel ikke uden bekymring. Teatret
var et privat aktieselskab med übetrygget økonomi og intet
mere. Og stod Kristiania teaterpublikum saa høit, at det i
længden kunde holde oppe nationens fornemme nationalteater
uden offentlig støtte?
Nationalteatret gaar nu i sin 6te sæson. Der kan da
være opfordring til at undersøge, hvad det i den forløbne
tid har vist sig istand til at yde, og hvad det til gjengjæld
kan have ret til at kræve.
Nationalteatret blev som bekjendt bygget for midler, som
skaffedes tilveie dels ved aktietegning, dels ved andel i præmie
obligationslaanet og dels ved andre bidrag. For disse midler
kunde teaterbygningen reises og indredes. Men en drifts
kapital maatte teatret seiv arbeide sig op.
Som det var at vente, blev det økonomiske udbytte de
første sæsoner meget godt. Medens alt havde nyhedens inter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
