Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. E. Refsdal: Nationalteatret: Et tilbageblik og en appel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nationalteatret. Et lilbageblik og en appel.
esse, og tiderne i Kristiania endnu var nogenlunde gode,
flød ogsaa pengene nogenlunde rigelig ind i teatrets kasse.
Men de aarlige overskud minker stadig, fra næsten 70 000
kr. den første sæson til vel 12 000 den fjerde. Og den sidste
sæson den femte maatte afsluttes med vel 8 000 kr.s
underskud. Der er saaledes al opfordring til at tage stillin
gen under overveielse. Thi om end dette resultat kan skyl
des forskjellige tildels forbigaaende omstændigheder, saa lig
ger dog deri for teatret en fristelse, ja fordi det er en privat
arbeidsgiver, vel endog en meget sterk fristelse til at lade
hensynet til det økonomiske udbytte veie mere end de paa
tagne forpligtelser som nationalteater. Teatrets administra
tion har ogsaa i aarsberetningen for 1901—02 udtalt, at teatret
kan komme i den stilling, at det «mere, end ønskeligt kunde
være, maa lægge sit repertoire an paa at skaffe kassen ind
tægt».
Og det er jo sikkert, at Nationalteatret naarsomhelst
kan blive en økonomisk glimrende forretning, hvis det vil
give de kunstneriske og kulturelle opgaver en god dag og
lefle for det bredeste publikum istedetfor at søge at op
drage det.
Men det er dette, Nationalteatret ikke maa gjøre. Det
skal være nationens hellige kunstanstalt. Det maa sætte alt
ind paa arbeidet for at hævde sig som nationalteater. Gjør
teatret det, da har det krav paa støtte, fordi det er en bærende
kulturinstitution i det nationale aandsliv.
Der har fra tid til anden været rettet mere eller mindre
begrundede anker mod Nationalteatret. Der er kjørt i felten
med megen smaalighed, endel ensidig kunstforstand og endel
berettiget paapegen af feil og mangler. Teatret gjør antagelig
ikke krav paa ufeilbarhed, saa der kan gudskelov storme et
herrens veir omkring det, hvori viljer staalsættes, og evner
vokser. Men om synderegistret er stort eller lidet, saa tør
dog en smule eftertanke overbevise om, at teatret alligevel
trygt kan lade sig presentere den ideale fordring. Det er
solvent som kunstanstalt og som kulturinstitution.
Det kan ikke være afveien at pege paa, hvad den natio
nale kunst virkelig eier i Nationalteatret, -og hvad det har
gjort, som viser, at det er sig sit ansvar bevidst.
Ved sit navn har Nationalteatret paataget sig forpligtelser
som kulturførende institution i vort aandsliv. Det skal med
237
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
