Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. E. Refsdal: Nationalteatret: Et tilbageblik og en appel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nationalteatrol. Et lilbageblik og en appel.
Vi nævner videre frk. Reimers, som modstræbende
har høstet sine bedste laurbær i det komiske rollefag.
1 «Kjærlighed uden strømper» lavede frk. Reimers som
Grethe sammen med fru Lampe som Mette guddommelig
komedie.
Der er fru Aagot Didriksen, hvem teatret forhaabentlig
engang vil lade vinde en triumf som Portia i «Kjøbmanden
i Venedig». Som Gunhild i «Uglen» og som Helene i
«Tante Ulrikke» og i en række andre roller har hun vist,
at hun eier et betydeligt talent, som endnu ikke er helt
frigjort.
Der er den intelligente fru Agnes Christensen, hvem
saa svære opgaver som Moren i « Brand» trygt kan be
troes.
Og der er unge, som slaar igjennem og viser betydeligt
talent. Opførelsen af «Edderkoppen», dette noget uheldige
drama, var af stor interesse, fordi Mette Berntsen aaben
barede et talent, hvis ukunstlede inderlighed og myndige
naturlighed i repliken gjør hende til en kraft, og fordi
fru Gyda Halfdan-Christensen-viste en forbausende evne til
psykologisk at uddybe ungpigeskikkelsen i den tidlige over
gangsalder.
Paa sverdsiden møder vi først teaterchefen seiv, som
ogsaa er en ypperlig skuespiller. Hvem kan glemme hans
Giulio i «Sorgfuld elskov», hans selvfølgelige Thygesen i
«Geografi og kærlighed» og hans inderlige indtrængen i
Paul Langes karakter! Nu ligger der en rolle og venter
paa hans skaberevnes bliv; det er Sang i «Over ævne». Lad
os ikke vente for længe paa den! Vi længes efter den poesi
ens, fantasiens vælde, som netop Bjørn Bjørnson kan forlene
skikkelsen med den egte Sang i dette mægtige scenestykke.
Og blir det til virkelighed, at Nationalteatret skal give et
gjestespil i en europæisk storby, da kommer vel «Over ævne
1» med paa repertoiret. Men lad det blive med Bjørn Bjørn
son som Sang!
Saa møder vi Halfdan Christensen, som i rolle efter
rolle har tundet det sublime udtryk for dyb menneskelig
følelse og uaffekteret lidenskab. Det er nok at nævne hans
geniale fremstilling af Oswald, hans Darnley, hans Franz
Moor. ‘ . >
Vi behøver kun ot nævne navnene Olaf Hansson, Klau-
239
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
