Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Kjær: Decembervers, 1902 - II. Italiensk landskab - III. Leopardis grav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Italiensk landskab.
Leopardis grav
Parafrase af L’lnfinito.
Wu~*O.GM
Decembervers.
Flaggermus ilstille vimsende, froskene humpende
.... alle dødsdyr har lydløse vinger og trin!
Askehvid hænger himlen ud over sumpene
som over sotteseng et beskjermende lin.
I den døende luftning gnisser sivene
mod hverandre med tynde, hikstende skrig.
Mudret gylper op bobler, og langsomt drivende
og med bughviden op dupper et abborrelig.
Mørk som af giftmæsket blod bulner flodens slyngede
aare. Sort er billedet i dens grud.
Alt forraadner, som glinsede, alt gaar tilbunds, som gyngede,
mennesket seiv mellem skyggerne viskes umerkelig ud.
Bestandig var dig kjær de nære høie
og hine hegn, som verden udeslængte .
En vaagen drømmer, et tungsindigt øie,
syg indtil døden digted du og tænkte.
Aldrig af nogen elsket. Uforsonet
med livet, hvor du torn og tidsel sanked.
Ustilleligt dit savn. Forgjæves toned
din sang, forgjæves som dit hjerte banked.
Den store glemsomhed, den store lede
tog herredom fra hjertets golde lyster,
og sindet fandt sin alleryngste glæde
i skibbrud imod evighedens kyster.
Nils Kjær.
247
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
