Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
den ene side mod den anden. Som i Runn of Kutch i 1819
eller i Japan 1891 med 6 m. forskyvning i 6—B mils længde.
Oftest har dette foregaaet saa dybt nede, Va—2 mil under
overfladen, at bare bevægelsen har føltes ovenpaa.
Hvor tyk den faste jordskorpe er over et ildflydende lag.
er endnu gjenstand for diskussion. Sandsynligst er kanske
3—4 mil. I forhold til jordens størrelse er jo dette et meget
tyndt skal. Og fine instrumenter viser, at jordskorpen
ogsaa stadig er i uro. Den bøies saaledes tydelig ned bare
under høit lufttryk svarende til faa mm. kviksølv i barometret.
Seiv smaa jordskred kan paavises i lang afstand. I det
hele kunde man nok, naar man ogsaa tager med de kjendte
store lavaudstrømn inger, som paa Island, og de store sprække
forskyvninger, som vore tjelde viser, rigtignok nogle milli
oner aar gamle, faa frem et skrækindjagende billede af,
hvorledes vi lever paa en vulkan, og hvor let det kunde ske,
at «jorden aabnede sig» og slugte os i sine ildmasser. Fak
tisk, historisk bevisligt er det imidlertid, at de direkte øde
læggelser ved jordskjælv er smaa i sammenligning med,
hvad der kan følge andre naturkræfter, videre, at de af den
lange geologiske historie kun optager en forsvindende del
baade i tid og rum. Udsigten til, at «jorden skal forgaa ved
ild», er geologisk saa usandsynlig som noget astronomerne
taler før om, at livet maa dø for kulde, men ogsaa det har
det overmaade lange udsigter med. Inden det enkelte men
neskes tid er udsigten til at komme til skade ved jordskjælv
saa nær = 0, at det simpelthen er latterligt for en nøgtern
sandsynlighedsberegning at tage hensyn til det. Naar dette
alligevel faktisk synes at spøge i ikke saa faa menneskers
sind nu, saa lader det sig i hvert fald ikke logisk begrunde,
seiv om den psykologiske forklaring ved det uventedes virk
ning ikke er uforstaaelig.
Forestillingen om, at verden skal forgaa ved ild, er kom
men til os med kristendommen. Den findes hos en mængde
folkeslag, hinduer, perser, kelter. Ogsaa ide nordiske be
retninger om verdens undergang i ragnarok kan man
tinde Surts ild omtalt. I hvilken udstrækning vi her har
virkelig oprindelige norrøne træk, har som bekjendt været
251
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
